fbpx

13 skandinaviske Black Type-anmeldelser til den tyske Derbyuge

Tysklands store Derby Meeting, der strækker sig fra lørdag 29. juni til og med søndag 7. juli, inkluderer en lang række Gruppe- og Listed-opgør fordelt på ugens dage – og der er mange skandinaviske topnavne blandt de anmeldte.


Pas De Secrets. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Pas De Secrets. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Derbyugens første storløb er Listed-opgøret Langer Hamburger, som Niels Petersen-trænede Eye In The Sky vandt efter føring fra start til mål i 2015, og som Lennart J:r Reuterskiölds tidligere topstayer Jagodin to gange var tredje i (første gang for sin tidligere træner Bosse Neuman).

Der har endnu ikke været anmeldelsesfrist til Langer Hamburger, men med tanke på de fine skandinaviske traditioner i løbet, vil det næsten være overraskende, hvis ikke der dukkede et velkendt navn eller to op til det 3200 meter lange opgør den 29. juni.

Søndag den 30. juni rides Grosser Hansa-Preis (Gr.2) over 2400 meter, og her har Wido Neuroth meldt Stall Perlens Pas De Secrets (High Chaparral).

Appelina/Jan-Erik Neuroth holder hjem med kort hoved foran udvendige Pink Star/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Appelina (i midten). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Dagen efter, mandag 1. juli, er Hamburger Stutenmeile (Gr.3) over 1600 meter på programmet, og også hér er Wido Neuroth og Stall Perlen repræsenteret på anmeldelseslisten af Stutteri Hjortebo-opdrættede Appelina (Appel Au Maitre). I samme opgør har Cathrine Erichsen meldt Seaside Song (Harbour Watch).

Onsdag 3. juli er det tid til sprintopgøret Hamburger Fliegerpreis (Gr.3) over 1200 meter, hvor Cathrine Erichsen har meldt IKC Racings 4-årige hoppe Shantou (Tertullian), og Roy Arne Kvisla har meldt Ambiance (Camacho).

King David og Omar Bradley kæmper side om side i Danish Jockey Club Cup (L). Foto: Burt Seeger.
King David ved sejren i Danish Jockey Club Cup (L). Foto: Burt Seeger.

Så kommer vi til fredag 5. juli, hvor Grosser Preis von Lotto-Hamburg (Gr.3) over 2000 meter potentielt kan få deltagelse af Niels Petersens Derby- Oslo Cup (Gr.3)- og Marit Sveaas (Gr.3)-vinder Our Last Summer (Zamindar) og Marc Stotts nylige Jockey Club Cup (L)-vinder King David (Elusive City).

Hovedbegivenheden lørdag den 6. juli er Mehl Mühlens Trophy (Gr.3) over 2200 meter for 3-årige hopper.

Hér har Wido Neuroth både meldt Beau Nuage (Mukhadram) og Nouvelle Lune (Sea The Moon).

Privilegiado. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Privilegiado. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Endelig er der selve Derbydagen, søndag 7. juli, hvor Niels Petersens Privilegiado (Sea The Moon) er en mulig kandidat i Deutsches Derby (Gr.1).

Wido Neuroth har i tillæg Nouvelle Lune (Sea The Moon), St Paul De Vance (Lawman) og Topas Royal (Soldier Hollow) stående i BBAG Steher Auktionsrennen over 2200 meter.

Der er mulighed for at efteranmelde til samtlige storløb i den tyske Derbyuge, så endnu flere navne kan dukke op efterhånden som tiden nærmer sig.


Se kalenderen med anmeldelser til den tyske Derbyuge hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top