fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, søndag 3. september.

Dansk Kriterium og Dansk Oaks er de to hovedbegivenheder søndag eftermiddag, hvor Klampenborg efter flere dage uden regn ser ud til at få sin bedste bane siden en gang i den tidlige sommerperiode.


Broadway debuterede med en god fjerdeplads på Derbydagen bag Baltic Exchange og Princeton, som siden sluttede anden og tredje bag Worthy Boy i Produce Stakes. Den form virker skudsikker, og med yderligere fremgang kan hoppen være bedst her.

SILVER SEAS har også været tæt på Worthy Boy tidligere, men hun skuffede fælt i Skandinavisk Opdrætningsløb. Senest var hun en udmærket tredje i Göteborg, og hun får en kneben favoritværdighed denne gang.


De 2-åriges største opgør i Danmark i 2017 skal afgøres. Worthy Boy har vundet tre sejre på stribe – heriblandt Skandinavisk Opdrætningsløb og Produce Stakes. Alligevel må han her stå lidt i skyggen af KING DAVID, der sammen med Mariyna er den eneste, som tidligere har formået at slutte foran den dobbelte storøbsvinder.

King David vandt helt efter behag igen på Derbydagen og kommer ubesejret ind i Dansk Kriterium, hvilket gør ham til en ganske klar favorit.

Baltic Exchange har afstamningen og statistikken på sin side. Som datter af Lady Clementine er hun halvsøster til ikke mindre end tre tidligere Kriteriumsvindere – Silvertown, Harbour Light og Beaufort Twelve. Tilmed har Nicolaj Stott vundet fem af de seneste ni udgaver af Dansk Kriterium som jockey, mens Søren Jensen har vundet seks af de seneste ni udgaver som træner.


Et lille, men stærkt felt mødes i KHEF Racing Bowl. Flemming Velins duo Courage Under Fire og Omar Bradley har nu fået løb i kroppen efter lange pauser, og de må forventes at få mere ud af det end senest – også i betragtning, at græsset ser ud til at blive langt bedre nu.

Hoku er i fremragende form og sælger sig selv dyrt ovenpå tredjepladsen i Gruppe-3-opgøret Polar Cup på Øvrevoll for en uge siden.

KARMASTRIKESBACK bliver dog min favorit igen. Han vandt helt efter behag i sit seneste besøg på Klampenborg og har siden fulgt op med en stærk afslutning i Swedish Open Mile (L) på Bro Park. Måske er distancen det korteste, men største er måske staldformen, som efter flere måneder på toppen ser ud til at have taget et lille dyk på Niels Petersens Jägersro-filial.


Pour Toi har ikke været til at stoppe i de to seneste starter, men hun går nu en klasse op og skal forsvare et handicap der er fem kilo højere, end da hun vandt forrige gang. Hun skal alligevel ikke ses uden chance.

Jeg vælger LOMAX, som nu er tilbage på Klampenborg. Han står bedre til mod Pour Toi nu, end da de mødte hinanden den 22. juli, og rent matematisk bør han være foran denne gang.


“Hoppernes Derby” giver et gensyn med Bent Olsens LUCY LIU og Lennart Jr Reuterskiölds Spicy Mix, som sluttede henholdsvis tredje og fjerde i Dansk Derby for en måned siden.

Lucy Liu har ikke startet efterfølgende, mens Spicy Mix har vundet Altamira-löpning på Jägersro. Lucy Liu fik et yderst offensivt ridt i Derbyet, og at hun holdt hjem til tredjeplads på den krævende bane var en præstation i sig selv. Alt tyder på, at hoppen fortsat går frem med blot seks karrierestarter bag sig, og hun bliver min favorit til sejren.

“Dark horse” i opgøret er Jessica Longs Zagharit, som totalt svigtede i Dansk Derby, men som gangen inden var kort slået i Derby Trial af Cloud Walker og Sir Herman. Hun fandt sig ikke til rette i Svenskt Oaks senest og vil synes om, at vende tilbage til en god græsbane.


Det er svært at komme udenom staldformen hos Julia Presits og Marcos Robaldo, og her får Sofia Presits muligheden for at hjemtage Skandinavisk Ladies Cup med Houston Heat. Hingsten kommer med stærk form fra gode opgør hjemme på Jägersro.

Der findes dog formstærke konkurrenter, og både Bergheim og Margot Fonteyn kommer med friske sejre.

Allerfarligst er det dog, at gå uden om Lea Olsen i dette løb, og jeg tror hun har en glimrende mulighed for at tage champagnen hjem på ryggen af formstærke Tine Hansens SIR DANZBO.


Et løb hvor alt kan ske, og hvis der er plads til alle hestene på kuponen, så tag dem med.

Tilbage til staldformen hos Andy Kidney på Niels Petersens Jägersro-filial. Hvis formen er intakt, så står Blackstone med nøglen. Han har ikke tabt på græs i år og kan rumme endnu mere forbedring. Man kan dog langt fra være sikker her, så måske er turen atter kommet til RAY, der vandt sin sæsondebut på Klampenborg og siden har leveret to stærke præstationer. Senest var hun slået med under tre længder i Juniper Tree Fawzia Stakes på Derbydagen, hvor hun gav vægt til samtlige konkurrenter.


Det bliver ikke meget lettere her. DREAM’RUN vil nok synes om, at banen igen er tørret pænt op, og hun er samtidig sænket to kilo henover sommeren.


Et maidenløb for 3-årige og ældre heste, hvor der ikke forlanges det store af debutanterne, såfremt de skal kunne vinde direkte.

EXPENSIVE er som halvbror til topnavnene Reventon og Cantenac den der skinner i øjnene. Bent Olsen har haft svært ved at træne hesten, idet han har været meget senere end sine søskende, men der meldes fra stalden, at Expensive for alvor træder til nu – og Olsen forsøger her i 11. time, at få hingsten kvalificeret til Breeders’ Trophy Classic den 22. september – og det kræver en sejr på ca. 15 længder.


V4

V4-1: 2-5
V4-2: 1
V4-3: 1-2-4-6
V4-4: Alle 11

88 rækker = 176 kroner


V5

V5-1: 4-6-9
V5-2: 2-6-7
V5-3: Alle 9
V5-4: Alle 10
V5-5: 5 Expensive

810 kroner.


Raket

Løb 2: 1 King David
Løb 5: 4 Lucy Liu
Løb 8: 8 Dream’run
Løb 9: 5 Expensive

Spilles som systemspil 3 ud af 4.
4 kombinationer – fx indsats 20 kroner = 80 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top