fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 6. august.

Derbyweekendens første stik, og chancen for at skabe ekstra ammunition til årets største væddeløbsdag i Klampenborg. Her får du ZwickyLeaks med rene vinderbud, samt V4- og V5-forslag til Scandinavian Open-dagen.


Løb 1. V4-1. Dansk Hesteforsikring Handicap. 1200m.

Invincible Dancer har ikke startet på Klampenborg siden hun på premieredagen i april besejrede Red Charm med tre længder. Siden har hun leveret en udmærket præstation på Jägersro bag Dolly Dagger og Wootton’s Walk, mens hun senest skuffede over 1400 meter i Göteborg. Nu er hun tilbage over samme distance hun vandt på i sæsondebuten, sænket to kilo i forhold til senest og de første 3-årige er nu begyndt at slå de ældre heste rundt omkring på de skandinaviske baner.


Løb 2. V4-2. Stutteri Hjortebo Ærespræmie. 1200m.

Lord Handsome, der trænes af Inge Knutssons (IKC Racing) datter, Emma, har endnu ikke vundet i syv starter i år, men formen ser ud til at pege direkte mod topformen efter andenpladsen senest på Bro Park. Han vandt tre gange i fjor og er nu ude efter et handicap der ligger seks kilo under topniveauet.


Løb 3. V4-3. V5-1. Selandia Skandinavisk Opdrætningsløb. 1200m.

Godtnok imponerede stort i debuten på Klampenborg og var på den baggrund hårdt betroet i Amacitalöpning på Bro Park. Her fik hun langt fra en optimal rejse, men var alligevel kun slået med halvanden længde i mål. Tilbage på hjemmebanen kan hun indlede V5-spillet med sejr.


Løb 4. V4-4. V5-2. Copenhagen Event Julefrokoster Ærespræmie. 1400m.

Denne afdeling ligger til Sunday Pearl. Hun har ikke startet siden hun blev diskvalificeret for undervægt den 21. maj, men såfremt Hanne Bechmann har hende tilbage i samme forfatning, skal hun have en enorm chance her. Danmarks Fegentri-repræsentant Sabina Gammelgård rider med stor selvtillid og kan tage stikket hjem i dagens amatørløb.


Løb 5. V5-3. HH Sheikha Fatima Bint Mubarak Apprentice Championship. 1400m.

Karin van den Bos tager sjældent hjem fra noget sted i verden uden succes, og stort set hver eneste gang Athlete Del Sol besøger Skandinavien ender han med at vinde. Senest på Bro Park over 1800 meter, og eneste man kan frygte her er, at distancen er lige i underkanten. Under normale omstændigheder vinder Athlete Del Sol dog et opgør som dette uden problemer.


Løb 6. V5-4. Olsen Hestetransport og Rasmus Olsens Beslagsmedie Ærespræmie. 2400m.

Io E Te fik fem kilo for sin overlegne sejr på Klampenborg i slutningen af juni, men han viste, at han kan svare sit nye handicap senest som anden bag Kingsbridge. Her får Io E Te endda fire kilos lettelse under Alessandro Guerrini, hvilket må være tungen på vægtskålen.


Løb 7. V5-5. Chess Racing Scandinavian Open Championship (Gr.3). 2400m.

Med sin tredjeplads i det engelske St. Leger (Gr.1) i fjor og sit handicap på 97 er Fields Of Athenry den mest interessante deltager i årets Chess Racing Scandinavian Open Championship (Gr.3). Han kan ende med at køre feltet fuldstændigt over, men det er hans første start på Klampenborg og første start i 11 måneder.

Mit vinderbud bliver Hurricane Red, som forrige år var tredje i SOC bag Without Fear og Bank Of Burden og ved sit seneste besøg på Klampenborg var anden i Pokalløb (L) bag Falconet. Hurricane Red har i år både vundet Pramms Memorial (L) på Jägersro og Oslo Cup (Gr.3) på Øvrevoll, og den form han viste senest var skræmmende god.


V4-forslag

V4-1: Alle 9
V4-2: Alle 6
V4-3: 6 Godtnok
V4-4: 6 Sunday Pearl

54 rækker x 2 = 108 kr.


V5-forslag

V5-1: 1-3-4-6-7
V5-2: 6 Sunday Pearl
V5-3: 8 Athlete Del Sol
V5-4: Alle 7
V5-5: Alle 12

420 kroner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top