fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 19. maj.

Så kom Norge med igen, og lørdagens fokus er især på V4-spillet, hvor Klampenborg forhåbentlig vender tilbage til de store puljer – og udbetalinger.


Bent Olsen ser ud til at være nøglen i første afdeling, og jeg låser afdelingen på ALBERONE og Lucy Liu, som begge har en veloverstået sæsondebut bag sig. Lucy Liu vandt helt efter behag med næsten fire længder foran Storm den 28. april og blev forhøjet med fire kilo i handicap, mens Alberone blev stående på 81 efter andenpladsen bag Efesos.

Ingen af de resterende seks navne er på nogen måde chanceløse. Steinway og Rosa opnåede ligesom Lucy Liu og Alberone klassiske placeringer i fjor, Leonardo afsluttede året med en sejr på Bro Park og Cloud Walker vandt Derby Trial Stakes foran den senere Derbyvinder Sir Herman.

Marquis First skal normalt have noget at træde i for at være sejrsaktuel, men han ikke så mange kilo at vende på Lucy Liu denne gang, mens Manchego starter sæsonen fra sit laveste handicap i mange år og samtidig får hjælp af lærlingelettelse.


Dagens største favorit bliver utvivlsomt sæsondebuterende LEARN BY HEART, som Lone Kaj-Nielsen igennem sin træner Bent Olsen købte for 160,000 guineas på Tattersalls Horses In Training Sale i fjor. Frankel-sønnen har store meritter med sig fra England, og denne opgave bør han løse sikkert.

Titchy Digits vandt sin skandinaviske sæsondebut for Brian Wilson den 28. april, og hun kan sørge for at give søndagens Jyllandsløbsdeltager Hongkong Hemi et stærkt formboost med på vejen. Også uden nødvendigvis at vinde.

Bijou var tredje i Vinterfavoritterne sidste år, Not Today sluttede på tredjepladsen i fire af sine fem starter, og vel at mærke i skrapt selskab, mens Lea nød at være ude over længere distance da hun aflagde maidentitlen for to uger siden. Tilbage over 1600 meter kan hun måske finde det lige skarpt nok.


Henrik Leths Mindeløb er et stærkt klasse-2-handicap som har tiltrukket 13 deltagere. Her skal der være plads til samtlige på kuponen, for der er masser af form at gå efter – men hvilken er den rigtige?

Footstepsofspring vandt den 28. april foran både KING’S SON, Lord Of Dublin, Exquest, Finn Ind Again og My Nephew. Han slog King’s Son med halvanden længde og er nu to kilo dårligere inde – rent matematisk bør King’s Son vinde nu, og han skal også kunne holde de øvrige konkurrenter fra senest bag sig.

Seatown vandt både første gang ude som 2- og 3-årig, og hvem siger, at han ikke også kan gøre det som 4-årig? Mylegend var anden i Mowerinaløb i fjor og starter året fra et forholdsvis lavt handicap. Det samme gør Oaks-2’eren Rajsa og Jan Olsens Danish Design, som normalt er flyvende i let bane.

Rocky var anden i sæsondebuten, kort slået af Mr Oban – og så kan Finn Ind Again og Brocco lige så godt komme med på kuponen også (Screwbox Carlras er udgået).


I V4-finalen koster mit forslag 52 kroner per gardering. De oplagte formheste er Houdinithemagician, Nephertiti, Footnote og Reel Quest. Sidstnævnte ser ud til at have alle muligheder for et hattrick, men der må også ses op for MOULI GREYROSE, der løb til langt over sit handicap for to uger siden og “kun” blev hævet fire kilo for den præstation. Det kan sagtens være hende, der gør det af med mange favoritspillere her.

Jeg kan heller ikke gå uden om den form Tobias Hellgren holder på sin stald i øjeblikket. Vinderne kommer på samlebånd, senest på Øvrevolls nationaldag, og derfor skal Elbling også med, og forslaget ender på 312 kroner. Er der råd til det dobbelte, så kan de resterende seks også sættes på.


Et maidenløb hvor RELIABLE CARLRAS får chance for en revanche ovenpå den totalt mislykkede debut for to uger siden. Han missede fuldstændig starten og blev derefter aldrig bedt om noget, hvilket gør, at præstationen er bogført lodret.

Sæsondebuterende Magnum er en halvbror til gode Stinger, hvilket også betyder, at en blødere bane vil være at foretrække. Såfremt han også går i en hurtig bane, har han alle chancer for at vinde, og jeg låser løbet med disse to på V5-kuponen.


Bergheim, Yes Sir, Dream’run og VALDE. Det bliver mine fire i Bryllupsløb over 1800 meter. Dream’run og Bergheim skal nok være med deroppe igen, og Yes Sir fandt aldrig et ekstra gear i sæsondebuten, men jeg ved, at det findes.

Det er dog svært at komme uden om Valde, der efter at have været milevidt slået i sæsondebuten virkelig tændte til senest og på trods af 67 kilo på ryggen var det mindst mulige fra at slå formstærke Reel Quest.


Dagens sidste løb – og V5-spillets sidste afdeling – er ikke let at spå om. Et godt holdepunkt er altid Lea Olsen, der her har fået ridtet på HOLY SPARKLE. Holy Sparkle var senest anden på Jägersro, og han har tidligere gået godt på Klampenborg. Samtidig er han god til at bære høj vægt og distancen passer.

Ingen af de øvrige kan udelukkes, men da det er en svær V5-omgang, må jeg igen gætte lidt til sidst og kun tilføje Tumblin’ Dice og Half Outback.


Mine fire bedste vinderforslag

Løb 1: 3 Alberone
Løb 2: 4 Learn By Heart
Løb 4: 4 Mouli Greyrose
Løb 5: 3 Reliable Carlras


V4 – forslag 1

V4-1: 3-7
V4-2: 4 Learn By Heart
V4-3: Alle 12
V4-4: 2-4-5-7-9-11

144 rækker – 288 kroner.


V4 – forslag 2

V4-1: Alle 8
V4-2: 4 Learn By Heart
V4-3: Alle 12
V4-4: 4 Mouli Greyrose

96 rækker – 192 kroner


V5

V5-1: Alle 12
V5-2: 4 Mouli Greyrose
V5-3: 1-3
V5-4: 1-5-7-9
V5-5: 1-5-7

288 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top