fbpx

York Stutteri: Wentworth-søster til Produce Stakes-2’er

York Stutteris føl nummer syv i 2021 kom til verden kl. 22 fredag aften, da High Chaparral-datteren Rivers Run folede et hingstføl efter Wentworth (Acclamation). Hingsten er halvbror til sidste sæsons Produce Stakes-2’er Noelle (Wilshire Boulevard).


Rivers Run med sit hingstføl efter Wentworth. Foto: York Stutteri.

Rivers Run blev købt af danske Cat Racing på Goffs February Sale i fjor. Det var efter en forholdsvis kort løbskarriere som 2- og 3-årig, hvor hun bl.a. vandt et maiden over 2400 meter på Kempton Park for sin træner Ralph Beckett.

Rivers Run er ud af Quiet Waters, som Cat Racing hentede til Danmark for 35,000 euro på Goffs November Breeding Stock Sale i 2015.

På det tidspunkt havde Quiet Waters en højprofileret aktør på banerne i Skandinavien i form af Wido Neuroth-trænede Hi Finn (High Chaparral), som året forinden havde vundet Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll.

Emma Elsass med det nyfolede hingstføl efter Wentworth. Foto: York Stutteri.

Også efter købet af Quiet Waters blev der meget at glæde sig over for Cat Racing. Hi Finn fortsatte med at klatre mod eliten og nåede et handicap på 89, og samtidig blev hans lillebror Pas De Secrets (High Chaparral) er velkendt navn overalt i Skandinavien – navnlig på grund af sine andenpladser i Norsk Derby (L) bag Our Last Summer og i Svenskt St. Leger bag Lord Divine.

Pas De Secrets vandt forrige år Listed-opgøret over 2100 meter dirt på Bro Park foran Red Hot Chili og Free Despatch, hvilket samtidig betød, at han rundede millionen i præmiesum.

Noelle slutter anden bag Palm Springs i Produce Stakes 2020. Foto: Burt Seeger.

Rivers Runs første afkom er nu 3-årige Noelle (Wilshire Boulevard), der som 2-årig i fjor sluttede anden bag den senere svenske Kriteriumsvinder Palm Springs (Juniper Tree) i Klampenborgs Produce Stakes.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top