fbpx

York: Halvsøster til svensk Derbyvinder

York Stutteri har taget imod årets syvende føl. “Denne gang en Wilshire Boulevard-hoppe ud af 360 North Horse Racings franske 3-årsvinder Paree”, fortæller Alexander Elsass til GalopSport.


360 North Horse Racings Paree (Desert Prince) med sit hoppeføl efter Wilshire Boulevard. Foto: York Stutteri.
360 North Horse Racings Paree (Desert Prince) med sit hoppeføl efter Wilshire Boulevard. Foto: York Stutteri.

Desert Prince-datteren Paree er i forvejen mor til Wido Neuroth-trænede Bokan (Soldier Of Fortune), som nu er tredobbelt millionær i svenske kronor og har triumferet i Svenskt Derby (L), Songline Classic, Skånelandlöpning, Keeneland Spring Handicap samt Svenskt og Norsk St. Leger.

Han har som højest stået 94 i handicap og indleder 2019 med 90.

Paree er desuden mor til 3-årige Sniper – en helbror til Bokan – der ejes af Kentucky Mules og trænes af Ricardo Ramallo på Jägersro.

Bokan/Jan-Erik Neuroth vinder Keeneland Spring Handicap. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Bokan/Jan-Erik Neuroth vinder Keeneland Spring Handicap på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Det har i det hele taget været en begivenhedsrig vinterperiode for 360 North Horse Racing, som foruden den nyfolede hoppe ud af Paree også har budt velkommen til et hingstføl efter Juniper Tree ud af den danske Derby-3’er Cocco Chanel (Binary File).

Desuden har det hårdt satsende syndikat sat Oaks-2’eren Queen B (Academy Award) i avlen – ligesom de to øvrige avlshopper med base på York i Hørsholm.

Læg dertil Irish Trilogy og Suspicious Minds yderst vellykkede World Cup Carnival i Dubai!

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top