War Socks syvende på Goodwood

The JC Organizations 3-årige War Socks var sammen med William Buick længe med fremme i torsdagens World Pool Bet With The Tote Handicap på Goodwood, men over de sidste 150 meter måtte han give fortabt. Han faldt med æren i behold som syvende, fire længder bag vindende Principality.



Niels Petersen-trænede War Socks (Kameko) indledte karrieren i Dubai i vinter, og han har hidtil kun startet en enkelt gang i Skandinavien.

Det var i Bro Parks Guineas Trial den 21. maj, hvor han let slog Miss Astrakan (Geniale). Siden har han nu leveret to gode internationale præstationer under henholdsvis Royal Ascot og Glorious Goodwood.

Du kan se War Socks’ præstation på Goodwood i videoafspilleren øverst i artiklen.

Seneste artikler

Scroll to Top