fbpx

Voter- og Derbybilledet tegner endnu mere åbent

De tre højest handicappede kandidater i Sveriges Derby/Oaks-serie var alle til start i den forgangne uge, men ingen af dem vandt. Selv om Pjerrot, Downtown Leo og Steinar naturligvis fortsat er forhåndsfavoritter, kommer man ikke uden om, at billedet lige nu er meget sløret.



Vanja Sandrup-trænede Röde Baronen (Casamento) leverede noget af et chok, da han søndag eftermiddag førte hele vejen i Pramms-dagens 3-årsløb over 1600 meter og besejrede storfavoritten Steinar (Union Rags) og Fast Forward (Reliable Man).

Steinar kom nærmere for hver en meter, og i Voterlöpning får han yderligere 130 meter at gøre godt med.

Der er selvfølgelig også mulighed for, at Susanne Berneklint vælger at sende sin hest ud i samme dags Derby Trial over 2400 meter, men så åbent som Voter lige nu ser ud, må man gå ud fra, at listens nuværende topnavne alle tager chancen i det langt mere luktrative opgør.


Röde Baronen og Andreas Tapia Dalbark besejrede Steinar og Fast Forward på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Wido Neruoths Downtown Leo (Speightstown) var ubesejret indtil sæsondebuten hjemme på Øvrevoll, hvor han blev slået af Hotline Bling (Cotai Glory). Det var på ingen måde skuffende, og Downtown Leo har fortsat sin første start til gode på dirt, hvilket afstamningsmæssigt skal passe ham endnu bedre end græs.

I Derbysammenhæng kan man dog godt begynde at stille lidt spørgsmålstegn ved Downtown Leos distanceformåen, men hér har Wido Neuroth og Stall Perlen til gengæld flere andre esser i ærmet i form af Mystery Night (Night Of Thunder), Indy Humor (Distorted Humor) og Pas De Faux (Vadamos).

Også Roy Arne Kvisla har to stærke kort på hånden i form af American Impact (Distorted Humor) og Running Rolf (Appel Au Maitre), der begge vandt deres respektive sæsondebut på Bro Park.



Lennart J:r Reuterskiölds Una Matina vandt på Klampenborg i lørdags og var forinden nummer to bag Mystery Night i Becky Moss Fillies Mile. Una Matina er efter Derby- og Arc-vinderen Golden Horn (Cape Cross) og bør være helt distancesikker.

Junior står også med Tin Win (Appel Au Maitre), der står efter samme handicap som Steinar (84), men som ikke har startet siden andenpladsen bag Hear The Drums (Appel Au Maitre) i Svenskt Kriterium.

Francisco Castros Red Hunting Hawk (El Kabeir) blev hævet til 81 efter andenpladsen bag Una Matina på Klampenborg i lørdags, og han er nu oppe på siden af Brian Wilson-trænede Charming Knight (Decorated Knight), der på lørdag er på sæsonens første klassiske opgave i Dansk 2000 Guineas.

Om Wilson derefter vælger at satse alt på Dansk Derby, eller om Svenskt Derby også kan blive en del af planen, må stå hen i det uvisse lidt endnu.


Listen over toppen til og med handicap 76 ser således ud mandag morgen:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top