fbpx

“Vi skal bruge minimum syv heste til premieren”

Nedtællingen nærmer sig for anmeldelsen til årets første løb i Danmark. “Det er i morgen otte dage”, fortæller Anna-Grete Jensen fra provinsgaloppens sekretariat.


Det er Jydsk Væddeløbsbane der lægger ud i den danske sæson med et enkelt løb lørdag den 9. april.

”Jeg har svært ved at vurdere det”, siger A.G. “Som jeg har forstået det, er hestene i Aalborg-regionen ikke startklare. Der er nogle lokale her fra Aarhus, som med sikkerhed bliver meldt, og så håber jeg på tilslutning fra Odense – og meget gerne også fra Klampenborg. Måske en hest derfra har brug for et opvarmningsløb inden deres sæson starter et par uger senere”, funderer hun.

”Vi skal bruge minimum syv heste for at lade løbet gå igennem”, fortsætter A.G.

Det kommer ikke på tale at tilbyde transporttilskud til noget som helst løb i provinsen i år. ”Der er dårligt midler til præmierne”, konstaterer Anna-Grete Jensen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top