fbpx

“Vi rider kun, hvis det er forsvarligt”

Sikkerheden kommer i første række, når Klampenborg Galopbanes baneudvalg i morgen tidlig skal tage stilling til, om løbsdagen kan gennemføres efter det massive vandbad i de senere dage.


”Vi rider kun hvis det er forsvarligt”, fastslår banens direktør, Allan Arndt, som er en blandt flere, der skal kigge på forholdene på grønsværen inden afgørelsen falder.

Her i skrivende stund er regnen forsvundet over anlægget, men der er fortsat vådt. Meget vådt til og med.

”Vi havde formentlig ikke kunne ride væddeløb i eftermiddag”, siger Allan Arndt. “Vores forhåbninger er, at det nu holder tørvejr frem til i morgen, og gerne med noget blæst. Så findes chancen der”, håber direktøren.

Navne som trænerne Brian Wilson og Bent Olsen samt jockey Oliver Wilson er med til lørdagens morgenmøde.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top