fbpx

Vejen til The Macallan Derby: Ranking og noter – 29. juni

Der er “ro på” i toppen af listen, men kampen om de sidste adgangsgivende pladser bliver stadig mere intens – blot fire kilo skiller nummer seks og nummer 27 på vejen mod The Macallan Derby den 9. august.


Silent Night og Carlos Lopez vinder Norsk 1000 Guineas. Foto: Anders Kongsrud/www.hesteguiden.com.

Patrick Wahl-trænede Silent Night (Night Of Thunder) tog endnu en storløbstriumf i lørdagens 1000 Guineas på Øvrevoll, og topper fortsat listen med 87 i handicap.

Careless Whisper (Barocci), der var tredje bag Silent Night i Norsk 1000 Guineas, blev stående på 83, ligesom Tassmania (Sir Percy), der var femte gennem mål, blev stående på 82.

Det er således fortsat Rävdansens Stuteri, der er opdrættere af Derbyets to højest rangerede kandidater.

Jessica Longs Ready Teddy (Maxios), blev sænket til 80 efter søndagens 11. plads på Bro Park.

Siden andenpladsen bag Tassmania i Dansk 2000 Guineas, har Ready Teddy to gange været uplaceret på Bro Park, og det har kostet to kilo i handicappet – men han er fortsat på sikker grund når det gælder kvalifikation til The Macallan Derby.

Wido Neuroths Seneschal (Appel Au Maitre), der var fjerde i Bro Park Trial, blev sænket et enkelt kilo fra 80 til 79 på dén præstation, og længere nede blev Patrick Wahls Midnight Oil (Wilshire Boulevard) sænket til 77 for sin ottendeplads i samme opgør.

Både Tobias Hellgrens Sea Moonster (Sea The Moon) og Bent Olsens Laban (Pistachio) var også med i Bro Park Trial. Laban blev femte og forblev på sit handicap på 76, mens Sea Moonster blev sjette og sænket fra 77 til 76.

Skulle der starterklæres til The Macallan Derby i dag, ville 14 deltagere være sikret deltagelse: Silent Night, Careless Whisper, Tassmania, Ready Teddy, I Rely, Seneschal, Speedman, Xcalibur, Malekha, Kasai, New Target, Palazzi, Springtime Carlras og MatchOffice.

Den sidste plads ville der være lodtrækning om blandt tre hingste/vallakker, som alle står med et handicap på 77: Midnight Oil, Cotignac og The Maestro.

Og lige bagved disse findes navne som Blue Gem, Ina, Sea Moonster, Oyster Six, Admiralty Law, Laban, Radiant Carlras, Tiger’s Carlras og King Richard.

Det er med andre ord utroligt tæt – fx er der kun fire kilo mellem Speedman (delt sjetteplads) og King Richard der er helt nede som nummer 27.


Opdateret ranking: The Macallan Dansk Derby pr. 29. juni 2020

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top