fbpx

Væbnet røveri mod Bro Park

Bro Park blev kort tid efter Stockholm Cup-dagens sidste løb ramt af et væbnet røveri. Gerningsmændene er på fri fod og jages lige nu i området omkring Upplands Bro. Ifølge kilder på Bro Park var det fem hætteklædte personer med automatvåben, som siden kørte væk i en Audi i180 mod Bålsta.


Politiet har spærret vejene og en helikopter er sendt i luften som en del af eftersøgningen. Den svenske avis Aftonbladet dækker menneskejagten og har bl.a. været i kontakt med Svensk Galopps CEO Ulf Hörnberg, som fortæller at personalet der var udsat for det væbnede røveri nu får hjælp på stedet.

Ingen er kommet til skade under røveriet, men flere blandt personalet er blevet truet med våben op til ansigtet.

Røverne er fortsat på fri fod (søndag kl. 21.45) og er højst sandsynligt flygtet via båd på Mälaren. En brændende bil, som politiet har mistanke om er flugtbilen, er fundet i Upplands Bro.

Følg Aftonbladets dækning med af røveriet mod Bro Park her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top