fbpx

Ugens overblik: Seks løbsdage fra søndag til søndag

Selv om du venter spændt på den danske Derbyweekend, behøver du ikke at kede dig undervejs. 


Caitling/Sara Slot vinder Sommarstoet foran Mai Pen Rai og Cara Blanca. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Caitling/Sara Slot. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Allerede i eftermiddag er der løb i Göteborg og den kommende uges program er fuldpakket fordelt over hele Skandinavien.

Göteborg

Göteborg starter kl. 12.45 med ni løb på programmet – heriblandt både V4 og V5. Hovedbegivenhederne er Adalöpning over 1400 meter og Kopparmärralöpning over 2400 meter.

Begge opgør er forbeholdt hopper og har 200.000 kroner i samlet præmiesum.


Special Grey og Sara Slot under træningen op til Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.
Special Grey og Sara Slot under træningen op til Dansk Derby 2015. Foto: Burt Seeger.

Derby Galop

Mandag morgen er der “Derby Galop” i Klampenborg og græsset dermed åbent for alle heste med storløbsengagementer henover den danske Derbyweekend.

Morgengaloppen følges op af lodtrækning om Derbyhestenes startspor med Lyngby Boldklubs cheftræner, David Nielsen, som lykkens gudinde.


Guerre/Per-Anders Gråberg sejrer i Dansk Jockey Club Cup (L) foran Probably. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Guerre. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Bro Park

Tirsdag aften gælder det Bro Park, der har ni løb på programmet med V65.

Her er hovedbegivenheden Swedish Open Mile (L) over 1600 meter græs, med deltagelse af Guerre, Coprah, Captain Of Comerce, Talk My Talk, Avon Pearl og Lord Of Trouble.


Mrs Lilly Allen og Elione Chaves sejrer i Götalandöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Mrs Lilly Allen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Jägersro

Onsdag eftermiddag er der Lunch på Jägersro med V4 og V5. Hovedbegivenhederne er Svenskt Oaks Trial for de 3-årige hopper og Juvenile Sprint for de 2-årige.

Sidstnævnte opgør rides uden totospil, idet Fredrik Reuterskiöld sadler fire af de fem deltagere.


Easy Road og Nelson De Souza på vej mod en let sejr i Zawawi Bro Park Vårsprint. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Easy Road og Nelson De Souza. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Øvrevoll

Torsdag er der en forrygende storløbsdag på programmet i Oslo. Der indledes med Eyvind Eckbo Legats Vandrepokal for de 2-årige hopper.

Derefter møder Bent Olsens Hoku igen Niels Petersens Icecapada i Lanwades Stud Stakes (L) over 1600 meter, og så er der gensyn med den norske 2000 Guineas-vinder Our Last Summer, der starter som gigantfavorit i Norsk Derby Trial.

Torsdagens klare hovedbegivenhed på Øvrevoll er Gruppe-3-opgøret Polar Cup over 1370 meter, hvor Bent Olsens Listed-vinder Brownie skal krydse klinger med Silver Ocean, Ragazzo, Easy Road, Giftorm, Over The Ocean og de to engelske gæster Boomerang Bob og Secret Hint.

Førstepræmien er 300.000 kroner.


Fredag er “løbsfri”.


Fields Of Athenry strækker ud på Klampenborg under Per-Anders Gråberg. Foto: www.horseracing.dk
Fields Of Athenry strækker ud på Klampenborg under Per-Anders Gråberg. Foto: www.horseracing.dk

Klampenborg

Lørdag indledes Klampenborgs Derbyweekend med syv opgør – heriblandt Chess Racing Scandinavian Open Championship (Gr.3) og Skandinavisk Opdrætningsløb.

I førstnævnte løb bliver der skandinavisk debut til Flemming Velins 4-årige Fields Of Athenry, som bl.a. møder de senere års SOC-vindere Bank Of Burden og Berling.

Umiddelbart efter SOC-dagen er der “Garden Party” på Klampenborg med middag, underholdning og præsentation af Derbyhestene.


Manacor/Rafael De Oliveira vinder Hellerup Finans Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.
Manacor/Rafael De Oliveira vinder Hellerup Finans Dansk Derby 2015. Foto: Burt Seeger.

Klampenborg

Søndag er Derby Dag! 10 løb er på programmet og foruden selve Hellerup Finans Dansk Derby rides også storløb som Juniper Tree Fawzia Stakes og Hellerup Finans Larch Ærespræmie.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top