fbpx

Tre tjekkiske hingste i Breeders’-serien

Som traditionen byder det, begynder bedækningssæsonen på Valentines Day den 14. februar. I Skandinavien er 44 hingste tilmeldt den gigantiske Breeders’-serie, som strækker sig fra 2-årssæsonen i 2019 til og med 4-årssæsonen i 2021. Blandt de 44 findes tre hingste opstaldet på Darhorse Stud i Tjekkiet.


Landskabet på Darhorse.
Landskabet på Darhorse.

“Darhorse er et storslået stutteri skabt efter vesteuropæisk- og nordamerikansk forbillede, og nu har de tilmeldt tre velkendte avlshingste til den skandinaviske Breeders’-serie”, fortæller opdrætter NIels Mathiasson, der bliver den første dansker som tager turen til Darhorse med sine avlshopper.

De tre hingste er Gruppe-1-vinderen Zazou (Shamardal), Gruppe-2-vinderen Mikhail Glinka (Galileo) og Gruppe-3-vinderen Majestic Missile (Royal Applause).


Zazou. Foto: Darhorse.
Zazou. Foto: Darhorse.

Zazou var trænet i Tyskland, hvor han bl.a. vandt det tyske Union-Rennen (Gr.2) forud for sin andenplads i Deutsches Derby (Gr.1). Han vandt Gruppe-1-opgøret Premio Roma over 2000 meter og var desuden både tredje i Criterium de Saint-Cloud (Gr.1) og Hong Kong Cup (Gr.1). Han står i 2016 til en bedækningstakst på 950 euro hos Darhorse.


Mikhail Glinka. Foto: Darhorse.
Mikhail Glinka. Foto: Darhorse.

Mikhail Glinka var i sin karrieres begyndelse ejet af Coolmore-teamet og trænet af Aidan O’Brien på Ballydoyle, for hvem han bl.a. vandt Queen’s Vase (Gr.3) over 2800 meter på Ascot. Han blev senere solgt til den tjetenske præsident Ramzan Kadyrov, for hvem han bl.a. vandt Dubai City Of Gold (Gr.2) på Meydan. Han gik i stutteriet i Tjekkiet i 2014 og koster i år 1.500 euro i bedækningspris.


Majestic Missile. Foto: Darhorse.
Majestic Missile. Foto: Darhorse.

Endelig er der den tredobbelte Gruppe-3-vinder, Majestic Missile, som indledte avlskarrieren på irske Ballyhane i 2007 til en bedækningstakst på 5.000 euro. Han stod i 2014 og 2015 på engelske Bucklands til 3.500 sterling, men bedækker nu for blot 750 euro på Darhorse.

Darhorse har sin egen webside med yderligere information om avlshingstene, samt centerets mange muligheder indenfor både avl og træning.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top