fbpx

Tre Oaks-vindere mødes i Fabellaløb

Tre af de otte deltagere i lørdagens Fabellaløb på Klampenborg er tidligere Oaks-vindere. Den forsvarende Fabella-vinder Havana Red møder sidste års norske Oaks-vinder Flambeau Rouge og den danske Oaks-vinder Brunello.


Havana Red vandt 2021-udgaven af Fabellaløb foran Margrethe og Malekha. Foto: Burt Seeger.

Desuden starter Go On Carlras (Harzand), der var anden bag Brunello i Dansk Oaks i fjor og igen på Derbydagen i Klampenborg, og Margrethe (Juniper Tree), som var anden i Dansk Oaks 2019 bag Silverstone (Pistachio), Runaway Sue (Dragon Pulse) der var tredje i Svenskt Oaks sidste år, samt Snatty Dancer (Nathaniel) og Send Me An Angel (Appel Au Maitre).

Havana Red (Havana Gold), som vandt Norsk Oaks i 2020, er forsvarende vinder af Fabellaløb, men hun skal også være topvægten 62 kilo og dermed give fem kilo til Flambeau Rouge (Dutch Art) og Go On Carlras, samt mellem seks og 10 kilo til de øvrige deltagere.


Nascetta og Elione Chaves ved sejren i Klampenborg HesteEjerForenings Racing Bowl den 4. september. Foto: Burt Seeger.

Lørdagen i Klampenborg byder også på Franz Nutz Memorial over 1600 meter, hvor Bent Olsen-trænede Nascetta (Dubawi) er på jagt efter et hattrick.

Nascetta møder Sir Churchill (Elusive Quality), Lost Empire (Footstepsinthesand), Blue Gem (Barocci), Valence (Oasis Dream) og Fiftyshadesfreed (Verglas).


Se startlisten til lørdagen i Klampenborg herunder:


Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top