fbpx

Tre heste testet positive hos Täby-træner Bendik Bö

Täby-træner Bendik Bö, der i år har haft en helt fantastisk sæson med storløbsvindere på samlebånd, er ansvarlig for positive dopingprøver på tre af staldens heste. Det forbudte middel er koffein, de positive A-prøver er nu sendt til yderligere analyse i Frankrig.


Bendik Bö flyttede fra Norge til Sverige i fjor og overtog en stor del af Roy Arne Kvislas heste, og i dag er trænerens ansvarlig for mere end 80 væddeløbere på Täby.

“Da jeg fik at vide at tre af mine heste er blevet testet positive undersøgte jeg straks omstændighederne, og fandt ud af at der var spor af koffein i hestenes foder. Jeg vil ikke hænge leverandøren ud, men kan fortælle at der ikke er tale om foder som anvendes af nogen anden træner. Jeg har brugt det i flere år uden nogen problemer, men i netop dette parti har der vist sig at være spor af koffein.

Aftalen med leverandøren er nu opsagt, og vi er gået over til et andet fodermærke”, fortæller Bendik Bö til svenske ATG.

Bendik Bö trænede både første og tredjehestene gennem mål i Scandinavian Open Championship (Gr.3) på Klampenborg den 5. august, og dopingprøven på vindende Equip Hill var negativ, oplyser Dansk Galops direktør Peter Knudsen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top