Trænerstatistik over to sæsoner: Far og datter fører an

GalopSport viste i sidste uge statistikker for hingste og jockeys, så det er naturligvis blevet tid at tage pulsen på trænerne. Det er ikke overraskende Bent Olsen i Klampenborg, og hans datter Lea Olsen i Aarhus, der fører an – både hvad angår sejre og indtjening.


Bent Olsen i samtale med Elione Chaves. Foto: GalopSport.

Akkurat som med hingste og jockeys, har jeg valgt at beregne statistikken over to sæsoner, da der er store udsving i et lille land som Danmark.

Niels Petersen, med norsk licens, fører således statistikken på indtjening for indeværende sæson, først og fremmest p.g.a. Derbysejren med Grab The Moment (Go Go Gadget), men også med andre storløbsresultater – navnlig på Derbydagen og sejren i Jydsk Derby med Acapulco Sunrise (Almanzor).

I statistikken herunder er medtaget alle resultater for 2024 og frem til fredag den 29. august 2025, så resultater fra Klampenborg i lørdags er først med ved næste opdatering, men da der er ikke var storløb i weekenden, er der også kun sket små forskydninger.

Alle trænere med indtjening på over 500.000 kroner er medtaget. En træner som ikke er nået med, da hun først er for alvor er startet op i 2025 er Stine Schäfing fra Odense.

Hun har haft en fremragende sæson, hvor hun er nummer ni, men næsten uden resultater for 2024, når Fyns førende træner ikke med på den samlede liste over en to-årig periode.


Seneste artikler

Scroll to Top