fbpx

Trænerpar slutter sæsonen i Aarhus

Trænerparret Inge Mette Dejgaard og Gert Hansen afslutter løbssæsonen med at sadle den tidligere Jyllandsløbsvinder Smartinblack ved finaledagen i Aarhus.


”Han ser blændende ud i pelsen. Med Jacob (Johansen – red.) på ryggen bør det være en god chance”, synes Gert Hansen. Snart 6-årige Smartinbalck har vundet tre løb i år, i forhold til den pavure sæson i fjor, hvor det blev til tre tredjepladser som bedst.

Inge Mette Dejgaard og Gert Hansen har ikke fået nogen åring i træning, og de forventer heller ikke, at der kommer nogen. “Vi kører videre med det nuværende hold”, konstaterer Gert Hansen.

“Finn Ind Again fylder 10 til nytår, men han virker stadigvæk tilpas, så han får i hvert fald en sæson mere”. Finn Ind Again har akkurat rundet 50.000 kroner i sæsonindtjening, præcis som Smartinbklack.

Staldens forholdsvis nye hest er faldet godt til i miljøet. Det er Pull In Carlras, som har indløbet over 100.000 kroner som både 2- og 3-årig for Søren Jensen.

”Hun kan blive meget spændende til næste år”, mener Gert Hansen. “Der bør være mere udvikling i hende og hun er meldt i Breeders”.

Det er Birgitte Voetmann der har investeret i Pull In Carlras. Birgitte har ikke redet løb siden HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie i 2014.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top