Topformen vendte tilbage i Drømmemilen

Cathrine Erichsen-trænede Leo Boy havde ikke sat et ben forkert i karrieren frem til den 11. juli. Siden fulgte to skuffende præstationer på Øvrevoll og Klampenborg, men søndag var han tilbage på toppen og vandt førstepræmiens 315.500 norske kroner i Drømmemilen.



Appel Au Maitre-sønnen tog sin fjerde sejr i syv starter i det 1600 meter lange opgør for norskopdrættede heste, og han blev fyrsteligt belønnet for indsatsen i hænderne på Jacob Johansen.

På andenpladsen fulgte Silja Støren-trænede Sticky Chance (Sporting Chance) før storfavoritten Imra (Sporting Chance), der lignede en vinder midt i opløbet.

Som fjerde og femte fulgte Rosemary’s Baby (Appel Au Maitre) og Karismatic (Mutajally).

Leo Boy ejes af Galaxy Racing og har nu vundet fire af sine syv karrierestarter.

Han er opdrættet af Buck Racing, som også står bag anden- og fjerdehestene i mål, samt endnu en af Derbydagens vindere: Silja Støren-trænede Buckyboss (Deceptor), som vandt Sudøst Sprintløp.

Leo Boy og Jacob Johansen modtages af Cathrine Erichsen og Galaxy Racing efter sejren i Drømmemilen. Foto: Trond Pedersen / hesteguiden.com.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top