Dag: august 25, 2024

Schamyl skrev historie i Norsk Derby

Kari Petterøes 3-årige vallak Schamyl blev søndag den første danskopdrættede vinder af Norsk Derby siden Lights Out i 2003. Han blev også den første norske Derbyvinder (i første forsøg) for Jan-Erik Neuroth, og så skrev han Stutteri Hjortebo ind i væddeløbshistorien som opdrætter af samtlige tre skandinaviske Derbyvindere i én og samme sæson.

Første Gruppe-3-triumf til Ulrika i Sveaas

Ulrika Holmquist leverede sit livs hidtil bedste ridt, da hun søndag eftermiddag bjergede Niels Petersen-trænede Chianti først over stregen i Gruppe-3-opgøret Marit Sveaas Minneløp på den norske Derbydag.

Aphelios vandt Polar Cup (L) med 12 længder

Hvis der endnu var nogen som helst tvivl om, hvem der er øjeblikkets helt store sprinterstjerne i skandinavisk galopsport, så er diskussionen slut. Annike Bye Hansens 5-årige Aphelios knuste søndag al modstand i Polar Cup (L) og henviste sin staldkammerat Youonlyliveonce til andenpladsen med 12 længder.

Lanwades Stud Fillies & Mares Stakes (L) til danskejede Ultima

I sin første start for Veronika Jandova og Lulu Tøpholm siden hun blev importeret fra Tyskland tidligere på sommeren, sejrede 4-årige Ultima søndag eftermiddag ganske overbevisende med en længde foran de jævnaldrene hopper Emma Emilleen og Thunder Sea i Lanwades Stud Fillies & Mares Stakes (L).

Topformen vendte tilbage i Drømmemilen

Cathrine Erichsen-trænede Leo Boy havde ikke sat et ben forkert i karrieren frem til den 11. juli. Siden fulgte to skuffende præstationer på Øvrevoll og Klampenborg, men søndag var han tilbage på toppen og vandt førstepræmiens 315.500 norske kroner i Drømmemilen.

Scroll to Top