fbpx

Tom Christensen får varm velkomst

I Odense hilses Tom Christensen tirsdag varmt velkommen som daglig leder for Fyens Væddeløbsbane. 


“Han har jo sine rødder her på Fyn og brænder for sporten”, siger den flerdobbelte fynske championtræner og Copenhagen Cup-vinder John Køhler.

“Vi har længe savnet en person på daglig basis i banens sekretariat, og jeg er meget tilfreds med ansættelsen af ham”.

Tom Christensen sammen med Caroline Strömberg på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.
Tom Christensen sammen med Caroline Strömberg på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.

Trænerkollegaen Ole Bender er også glad for bestyrelsens beslutning. “Jeg kender godt til Tom og er sikker på, at han vil levere en god indsats”.

Også på de sociale medier fyger det med positive gloser omkring den tidligere mangeårige Klampenborg-direktør, som fra 1. februar indtager kontoret på Prins Haralds Allé.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top