fbpx

To staldrundgange i weekenden

Både Klampenborg og Jydsk Væddeløbsbane har staldrundgange i den kommende weekend. Klampenborg lægger for lørdag, mens banen i Smilets By byder “indenfor” søndag.


”Det plejer at være ganske hyggeligt”, fortæller JVB-træner Torben Christensen. “Vi har også et prøveløb på søndag, som rides klokken 10.00. Græsbanen ser glimrende ud”.

Træneren åbner sæsonen med en noget mindre stald en sædvanligvis.”Jeg har kun seks heste. Jeg har mistet Trine Johansens fire heste, idet hun er flyttet til Jan Olsen med hestene”, fortæller Torben Christensen. “Det er den slags der kan forekomme i en stald”.

”Jeg er nu glad for de seks heste vi har, og det kan da være der kommer noget tilgang. Aktuelt har jeg dog ingen købere”, konstaterer Torben Christensen.

Det er mange år siden, Torben Christensen præsterede et af de største svendestykker i dansk galopsport, som måske nok er gået i glemmebogen hos flere, men ikke sportens sande kendere.Torben Christensen uddannede samtidig to lærlinge, der uviklede sig til nogle af Skandinaviens bedste ryttere – Carsten Rasmussen og Klavs Hviid.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top