Fredrik Reuterskiöld og agent Börje Olsson har i skrivende stund sikret sig tre lots på tirsdagens Book 4 ved Keenelands September Yearling Sale i Kentucky.
![Fredrik Reuterskiöld med lot 2388. Foto FR Racing.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/09/fr_keeneland2388.jpg)
Lot 2388 blev købt for 30.000 dollars og er en mørkebrun hingst efter Breeders’ Cup Juvenile (Gr.1) og Champagne Stakes (Gr.1)-vinderen Shanghai Bobby (Harlan’s Holiday) og ud af Stakes-vinderen Buddha Lady (Buddha).
Buddha Lady er halvsøster til endnu en Stakes-vinder i Silver Lace (Silver Deputy), som igen er mor til Stakes-vinderen og avlshingsten Hunt Crossing (Corinthian). Se katalogsiden.
![Fredrik Reuterskiöld med lot 2484. Foto: FR Racing.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/09/fr_keeneland2484.jpg)
For 20.000 dollars fik Reuterskiöld og Olsson ligeledes hammerslag på lot 2484, en brun hingst efter Grade-2-vinderen Munnings (Speightstown) og ud af den vindende Langfuhr-datter Glitter Dancer, der er halvsøster til Grade-2-vinderen og avlshingsten Deputy Glitters (Deputy Commander). Glitter Dancer er i forvejen mor til to vindere i USA. Se katalogsiden.