fbpx

Tiznow-søns første afkom blev en hoppe

Den 24. januar kom det første føl til verden efter den danskejede Tiznow-søn, Wind Whistle. Det skete på fynske Good Comfort Stud, hvor Wind Whistle selv står opstaldet.


Hoppeføllet er ud af den dobbelte svenske vinder, Hidden Luck, der både vandt på græs og dirt i Stockholm.

16-årige Hidden Luck opnåede et generalhandicap på 84, og på trods af at det blot blev til to sejre i karrierens 32 starter, indløb hun tæt på 350.000 svenske kroner og var bl.a. tredje i Norsk Oaks og Coolmore Matchmaker Stakes (L).

I avlen har Hidden Luck produceret tre startende afkom i Sverige, hvoraf de to har vundet – Hidden Treasure (Funambule) med seks sejr i 29 starter og Hidden Secret (Nicolotte) med to sejre i 26 starter.

Avlshingsten Wind Whistle blev importeret fra USA til Sverige som åring i 2008, men fik først sin debut som 4-årig.

Han vandt tre af sine fire første starter og fulgte som 5-årig op med en enkelt sejr på Täbys dirt track over 2000 meter. Han opnåede et handicap på 77 før karrieren endegyldigt var slut.

Wind Whistles egen far, Tiznow, udmærkede sig ved at vinde Breeders’ Cup Classic (Gr.1) to år på stribe, og ind imellem sejrede han ligeledes i Santa Anita Handicap (Gr.1).

I avlen har Tiznow hidtil produceret 11 Gruppe- eller Grade-1-vindere, heriblandt Dubai World Cup (Gr.1)-vinderen Well Armed, Santa Anita Derby (Gr.1)-vinderen Colonel John og Belmont Stakes (Gr.1)-vinderen Da’ Tara.

Tiznow står opstaldet på WinStar Farm i Kentucky til en bedækningstakst på 75,000 US$.

Good Comfort Studs Wind Whistle koster i alt 16.000 danske kroner i bedækning og han er tilmeldt den skandinaviske Breeders’-serie.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top