Mette og Dean P. Olsens superhoppe Titannia blev både hyldet som Årets 3-årige Hest og Årets Hest ved Klampenborgs championatsfest fredag aften. Den Lars Kelp-trænede Derbyvinder vandt fire af sine seks starter i den forgangne sæson og indløb tæt på 1,8 millioner danske kroner.

Titannia (Appel Au Maitre) vandt titlen som Årets Hest 2022 på Klampenborg Galopbane mod de øvrige kategorivindere som var Årets 2-årige Hest King Ferdinand (Elusive City), Årets Ældre Hest Suspicious Mind (Appel Au Maitre) samt Årets Handicapper Vailet (Hallucinate).