fbpx

“Tingene fungerer bedre og bedre”

Det er nu snart to måneder siden den tidligere Klampenborg-direktør Tom Christensen begyndte som daglig leder på Fyens Væddeløbsbane.


Tom Christensen. Foto: Burt Seeger.
Tom Christensen. Foto: Burt Seeger.

”Tingene fungerer bedre og bedre for mig”, fortæller han. “Der er et imponerende sammenhold på banen, hvor mange spæder til i vores vanskelige situation”.

Fyens Væddeløbsbane er en af tre væddeløbsbaner i Danmark, som skal køre sæsonen igennem uden en bøjet femøre i drifttilskud.

Der er flere løbsdage på Fyn end på Tom Christensens tidligere arbejdsplads, men bemandingen på sekretariatet i Odense er fjernt fra antallet af beskæftigede folk på kontoret i Klampenborg.

Tom sidder nemlig helt alene i lokalerne på Prins Haralds Alle. Alligevel har han anledning til smil, for kun to danske baner har haft baneomsætninger i år på den glade side af 200.000 kroner – Lunden og den kombinerede trav- og galopbane i Odense, som længe var truet af lukning.

”Der en gruppe mennesker omkring banen, som allerede har samlet over 20.000 kroner sammen til vores løb på fredag, og det er omsætning der spilles på banen. Så imponerende”, slutter Tom Christensen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top