fbpx

Thore Hammer til tops i Chester Plate!

Lærling Thore Hammer Hansen tog fredag aften sin karrieres hidtil største skalp, da han red Alan King-trænede Coeur De Lion til en sikker sejr i Chester Plate Handicap under ét af Englands berømte forårsmeetings.


Thore Hammer ses her bære The Queens verdensberømte væddeløbsfarver. Foto: Privat.
Thore Hammer ses her bære The Queens verdensberømte væddeløbsfarver. Foto: Privat.

Coeur De Lion, der sluttede på andenpladsen i løbet i fjor og var favorit til sejren denne gang, fik serveret en fin rejse af sin dansk-tyske jockey, som efter 2500 af de i alt 3700 meter avancerede til andenpladsen og siden fik sat angrebet ind så tilpas tidligt, at ingen af de bagfra kommende havde chance for at nå frem til slut.

Coeur De Lion og Thore Hammer besejrede Suegioo/Paul Hanagan med fem længder, og feltet talte yderligere topryttere som blandt andet Graham Lee, Franny Norton og Silvestre De Sousa.

Førstepræmien i opgøret var 31,125 sterling, svarende til ca. 270.000 danske kroner og dermed den største pengepræmie Thore Hammer til dato har vundet.

Thore har hidtil redet seks vindere i 58 ridt på de engelske baner i 2019 – og det har været for seks forskellige trænere, inklusiv læremester Richard Hannon i Newmarket.

Samlet set er Lennart Hammers søn nu oppe på 13 vindere i England.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top