fbpx

Tassmania blev dobbelt Guineas-vinder

For første gang i nyere tids danske galophistorie har samme hest vundet både 1000 og 2000 Guineas på Klampenborg. Bedriften blev foretaget af Paul Fitzsimons-trænede Tassmania, der med 19 dages mellemrum vandt begge klassiske opgør.

Tassmania/Malin Holmberg sikrer 2000 Guineas-sejren foran Ready Teddy/Shane Karlsson. Foto: Burt Seeger.

Og opskriften var stort set den samme.

Stockholm-baserede Malin Holmberg holdt sig indvendigt bag de førende på bagsiden og afventede den samme åbning, der den 11. maj sikrede hende Mowerina-triumfen foran Jessica Long-trænede Victoria Placa.

Også denne gang var det en hest fra Jessica Long der skulle slås, og igen skulle Malin inden om Shane Karlsson.

Shane holdt denne gang sin placering langs rails hele vejen ind på opløbet i bøjlerne på Ready Teddy (Maxios), men Holmberg forblev iskold og ventede på sin chance.

Og da den endelig bød sig, skød Tassmania atter uimodståeligt frem og sikrede sig overtaget.

Ready Teddy var dog langt fra slået endnu, og han kom igen nærmere over de sidste 150 meter, dog uden for alvor at kunne true vinderen.

Tassmania/Malin Holmberg sikrer 2000 Guineas-sejren foran Ready Teddy/Shane Karlsson. Foto: Burt Seeger.

Hele fem længder bag de to forreste afsluttede sæsondebuterende Laban (Pistachio) godt til tredjepladsen foran sin staldkammerat New Target (Center Divider), mens den norske gæst Shallow (Appel Au Maitre) tog den sidste præmie.

Siden fulgte Cotignac (Born To Sea), Oyster Six (Center Divider) og Mancini (Barocci).

Det var tredje sejr på stribe i maj måned for Tassmania, som tilmed var maiden før månedsskiftet.

Sir Percy-datteren har indenfor 30 dage tjent 291.000 danske kroner til sin ejer og odrætter Mette og Dean Olsen, og det ser langt fra ud til at være slut endnu.

Træner Paul Fitzsimons kysser Tassmania i panden. Foto: Burt Seeger.

Tassmania står også meldt i Norsk 1000 Guineas på Øvrevoll, men Dansk Derby den 9. august må og skal være det altoverskyggende mål for den veltrukne hoppe, hvis afstamning der kan læses mere om hér.

Paul Fitzsimons fik senere på dagen endnu en sejr med tilbage til Jägersro, da Stutteri Hjortebo-opdrættede Reet Petite (Appel Au Maitre) vandt for Per-Anders Gråberg.

TASSMANIA (DEN)
brun hoppe 2017
v. Sir Percy (Mark Of Esteem)
1. mor Transsylvania (Le Havre)
2. mor Polliwilline (Mull Of Kintyre)
3. mor Zelah (Alzao)
Første afkom.
3 sejre i 6 karrierestarter.
342.612 DKK
Hcp. 82
Ejer: Mette og Dean Olsen.
Træner: Paul Fitzsimons.
Opdrætter: Mette og Dean Olsen.

Tassmania/Malin Holmberg sikrer 2000 Guineas-sejren foran Ready Teddy/Shane Karlsson. Foto: Burt Seeger.

Tassmania/Malin Holmberg sikrer 2000 Guineas-sejren foran Ready Teddy/Shane Karlsson. Foto: Burt Seeger.

Tassmania/Malin Holmberg sikrer 2000 Guineas-sejren foran Ready Teddy/Shane Karlsson. Foto: Burt Seeger.

2000 Guineas-feltet efter målstregen. Foto: Burt Seeger.

Tassmania og Malin Holmberg på vej tilbage efter 2000 Guineas-sejren. Foto: Burt Seeger.

Træner Paul Fitzsimons og ejer/opdrætter Dean Olsen tager imod Tassmania og Malin Holmberg. Foto: Burt Seeger.

Den dobbelte Guineas-vinder Tassmania (Sir Percy). Foto: Burt Seeger.

Reet Petite sikrede anden dagssejr til både Paul Fitzsimons, Per-Anders Gråberg og Stutteri Hjortebo. Foto: Burt Seeger.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top