fbpx

Derbyserie markedsføres internationalt

Svensk Galopps initiativ for at fejre Svenskt Derbys 100 års jubilæum i 2017, med en ny serie bestående af ni løb med præmiesummer på i alt 6,6 millioner kroner, vækker en vis opsigt i udlandet.


Svensk Galopp satser på, at der bliver anmeldt 2-årige heste trænet på kontinentet ved første forfeit som blot koster 1000 svenske kroner, og en større charmeoffensiv er lige nu i gang blandt europæiske ejere, trænere og auktionsselskaber.

Den seneste engelsktrænede deltager i Svenskt Derby var Elaine Burke og Hubert Streckers London Citizen, der sluttede anden bag Hurricane Red.

Der er ikke mulighed for at efteranmelde til løbene i Derbyserien, så det bliver spændende at se hvor mange anmeldelser der kommer udefra når fristen når sin deadline.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top