fbpx

Svensk Galopp lancerer efteranmeldelse til Derbyserien

Svensk Galopp publicerede tirsdag en fundamental ændring i anmeldelsessystemet til Derbyserien 2024 og fremover. Det bliver således muligt at efteranmelde til Derbyserien både i 2- og 3-årsæsonen. Samtidig fremrykkes anmeldelsesfristen til 15. december i åringsåret.


Hard One To Please og Oliver Wilson vinder Svenskt Derby 2022 foran Steinar. Begge heste var Breeze Up-importer. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

De åringer som er købt på auktionerne i 2022 skal altså meldes til Derbyserien senest den 15. december – om godt fem uger.

Vælger man ikke at anmelde sin åring i første omgang, har man i stedet muligheden for at se hvordan hesten udvikler sig det næste halve år og i stedet efteranmelde senest den 30. juni.

Og har man brug for længere tid, eller ønsker man i stedet at købe en 2-årig med form på en international auktion næste efterår, kan dette også gøres mod så at lægge et efteranmeldelsesgebyr den 10. januar i begyndelsen af 3-årssæsonen.

Gebyret for at efteranmelde til Derbyserien 2024 er endnu ikke fastlagt, men Derbypropositionen for 2024 forventes publiceret indenfor de nærmeste uger.

Også Norsk Galopp har igennem flere år givet mulighed for efteranmeldelse til Norsk Derby.


Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll til toppen