Superman flytter ind hos Lois Lane

To af årets klassiske frontfigurer, Superman og Lois Lane, er nu ikke længere væk fra hinanden end de to karakterer de er opkaldt efter på filmlærredet.


Hanne Bechmann kan nemlig berette, at Palatal-sønnen Superman er ankommet til Enghavelyst, hvor han skal trænes frem imod Dexia Dansk Derby.

Superman, der er ejet og opdrættet af Stutteri Poulsensminde, var indtil fornylig i træning hos Johnny Reimer i Århus, for hvem hesten er vinder af begge sine starter i 2008. Superman er sprunget med hele 31 kilo i handicappet fra 45 til 76, og er nu for alvor er kommet ind i billedet til Dexia Dansk Derby.

“Jeg har endnu ikke haft ham så længe, men han lader til at være en fin, stor type hest, der endnu har en del udvikling gemt i sig”, fortæller Hanne Bechmann.

Superman er efter amerikanskfødte Palatal, der i træning hos Flemming Poulsen vandt både Dansk og Svenskt Derby i 1996. Moderen Skee The Feen var ligeledes i træning hos Flemming Poulsen, men det var nu ikke som væddeløber hun slog igennem, men i stedet i avlsboksen.

Skee The Feen er nemlig foruden Superman også mor til Gruppe-3-vinderen Hovman og den norske Derby-vinder Lights Out.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top