fbpx

Stotts perfekte start i Aarhus

Med to trænersejre i aftes på hjemmebanen har den nye Aarhus-træner Marc Stott nu sadlet fire vindere i 12 starter siden miljøskiftet fra Fyn. Humøret fejler forståeligt ikke noget hos sidste sæsons nummer tre og forrige års nummer to i nationalligaen.


Coolcalmcollected og Oliver Wilson modtages af Marc Stott og sønnen Benjamin. Foto: Ole Hindby.
Coolcalmcollected og Oliver Wilson modtages af Marc Stott og sønnen Benjamin. Foto: Ole Hindby.

”Det har været en kanonstart for mine heste og jeg”, fortæller Marc Stott. “Vi er allesammen faldet godt til”.

”Træningsforholdene er klart optimeret i forhold til hvad jeg kom fra, så jeg er vældig optimistisk med hensyn til fremtiden”, oplyser træneren.

Marc Stott har ingen hest til start i Klampenborg i eftermiddag. Han kommer til gengæld på besøg næste lørdag.

”Jeg starter Queen Of Dreams i Mowerinaløb. Hun var fuldt godkendt i Guineas Trial i sidste uge, hvor hun var fjerde i et løb med sejr til min egen King’s Son”.

Queen Of Dreams var næstbedst placerede hoppe i løbet forleden bag Intensity.

Marc Stott var vidne til tragedien i aftes i Aarhus, hvor lovende Sigurd måtte aflives som beskrevet i aftes.

”Frygteligt for de implicerede. Jeg har en 2-årig lillebror til Sigurd i træning. Han hedder Princeton og har indtil videre gjort alt hvad jeg har forlangt af den”, slutter Marc Stott, der selv var så uheldig at miste Jyllandsløbskandidaten Teichert for kort tid siden.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top