fbpx

Stott og Robaldo sad på premieren i Odense

Hverken Nicolaj Stott eller Marcos Robaldo vandt løb på Klampenborg lørdag eftermiddag, men rytterne tog sidenhen revanche i det fynske. 


Robaldo lagde ud med sejr på Tinna Hovgaards Bintang Girl, hvorefter Stott for anden gang i træk sejrede med Sara L. Hornstrups Queens Birthday.

Tinna Hovgaard har indledt den danske galopsæson med brask og bram hjemme i Aarhus som træner af den dobbelte vinder Enzo, og nu blev det sejr nummer tre med start nummer fem for amatørtræneren.

Bintang Girl kom godt fra start og lå perfekt placeret undervejs for Robaldo, der ind på opløbet overtog føringen fra Bolou og siden sejrede sikkert foran Extreme North/Malin Holmberg og Yellowstone/Linda Bro.

Sejren var 10.000 kroner værd for Bintang Girl, der er en 7-årig Aussie Rules-halvsøster til den tidligere 2-årsstjerne Munay, som igen bl.a. er mor til The Kicker.

Der må således også være avlsinteresse for hoppen, når hun en dag stopper karrieren.


I det efterfølgende opgør, Højgaard Hestehospitals Åbningsløb over 1800 meter, tog Queens Birthday sin anden sejr på stribe for Sarah Langholm Hornstrup og Nicolaj Stott.

Queens Birthday vandt sæsondebuten i Aarhus og fulgte op med at sejre foran den tidligere Derbyvinder Sir Henry/Marcos Robaldo og Mary Boyle/Malin Holmberg.

Dette var blot fjerde karrierestart for Queens Birthday, som er efter Prix Morny (Gr.1)-vinderen Orpen og ud af Lulla (Keos), som er halvsøster til den tredobbelte Fawzia Stakes-vinder Lumen.

Hoppen blev tildelt et handicap på 70 efter sin sejr i Aarhus, og dette tal havde hun ingen problemer med at forsvare her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top