fbpx

Storm Cats avlskarriere også slut

Blot to dage efter Coolmore annoncerede pensioneringen af Europas største avlshingst Sadler’s Wells, har Overbrook Farm i Kentucky nu bekendtgjort, at hingstens amerikanske sidestykke Storm Cat ligeledes stopper med at bedække.


Den 25-årige Storm Bird-søn har døjet med samme problemer som Sadler’s Wells, nemlig infertilitet, og stutteriet i Lexington vil ikke længere forsøge at bringe hopper i fol ved den meriterede hingst.

Storm Cat stod opstaldet til en bedækningstakst på 500.000$ per hoppe fra 2002 og frem til i år, og den høje takst skyldes ikke mindst at han igennem tiden har været far til heste som den seksdobbelte Gruppe-1-vinder Giant’s Causeway, Storm Flag Flying, Sweet Catomine, Hold That Tiger, Denebola, Hennessy, Forestry og Tale Of The Cat.

Mange af Storm Cats bedste sønner figurerer i dag i avlen på hele jordkloden, og ligesom Sadler’s Wells vil hans blod fortsætte med at dominere væddeløbssporten mange, mange år frem i tiden.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top