fbpx

Storløbsdouble til Petersen og Gråberg

Niels Petersen og Per-Anders Gråberg tog sig af begge lørdagens hovedbegivenheder, hvor 2-årige Chivas var bedst i iKeyVet Auktionsløb og 5-årige Karmastrikesback fortsatte sin imponerende Klampenborg-statistik i Skandinavisk Grand Prix.


Chivas/Per-Anders Gråberg vinder iKeyVet Auktionsløb foran Gemstone/Oliver Wilson og Not Today/Jacob Johansen. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Chivas/Per-Anders Gråberg vinder iKeyVet Auktionsløb foran Gemstone/Oliver Wilson og Not Today/Jacob Johansen. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Chivas var spillet ned til under to gange pengene i iKeyVet Auktionsløb, og Appel Au Maitre-sønnen skuffede ikke sine mange tilhængere med sin sejr på små to længders afstand af Marc Stott-trænede Gemstone (Mingun) og Susanne Johansens Not Today (Pistachio). Som fjerde fulgte vinderens debuterende staldkammerat Wikki Sauwa før Bent Olsens Appcor.

Chivas/Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Chivas/Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Chivas vandt her sin anden sejr i fire karrierestarter, og han har endnu aldrig været dårligere end anden.

Efter sejren i debuten på Øvrevoll var han anden i både Skandinavisk Opdrætningsløb og Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer, og lørdagens storløbstriumf bragte ham op over 200.000 kroner i samlet præmiesum.

Chivas og Per-Anders Gråberg modtages af træner Niels Petersen sammen med Michael Stounberg og Hjalte Kjems. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Chivas og Per-Anders Gråberg modtages af træner Niels Petersen sammen med Michael Stounberg og Hjalte Kjems. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Den fukse hingst ejes af Takethem Racing I/S bestående af trekløveret Hjalte Kjems, Bernt Dahl og Michael Stounberg.

Førstnævnte har ligeledes opdrættet Chivas, som er andet afkom ud af Alhaarth-hoppen Green Utopia, som Niels Varming Andersen købte for blot 1,800 euro på Goffs November Breeding Stock Sale.

En særdeles vellykket handel når man ligeledes kan tillægge, at Kjems Racing på fredagens Scandinavian Open Yearling Sale solgte en Binary File-halvbror til Chivas for 290.000 kroner til netop Niels Petersen.


Karmastrikesback og Per-Anders Gråberg sejrer i Skandinavisk Grand Prix foran Efesos og Stinger. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Karmastrikesback og Per-Anders Gråberg sejrer i Skandinavisk Grand Prix foran Efesos og Stinger. Foto: Burt Seeger / US Photo.

360 North Horse Racings 5-årige Karmastrikesback var lige så stor favorit som Chivas, da han sprang af til under to gange pengene i TRM fra HH Care Skandinavisk Grand Prix.

Som forventet tog Fyensløbsvinderen Efesos føringen fra start, og Royal Experiment-sønnen førte også størstedelen af de 1800 meter, men til måtte han dog give efter for presset og slippe Karmastrikesback forbi sig.

Efesos kæmpede dog forbilledligt til stregen og holdt Stinger halvanden længde bag sig, hvorefter der blev mange længders afstand til feltets to sidste deltagere, Daydream Believer og Captain Morgan.

Karmastrikesback og Per-Anders Gråberg med assistenttræner Andrew Kidney og ejer Nils Jansson. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Karmastrikesback og Per-Anders Gråberg med assistenttræner Andrew Kidney og ejer Nils Jansson. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Samtlige deltagere i opgøret fik penge med hjem, idet der var forhåndsafbud fra Bent Olsens duo Falconet og Call Of Duty.

Med førstepræmiens 100.000 kroner er Karmastrikesback blot få tusinde kroner fra, at runde 900.000 i samlet præmiesum – og han blev samtidig millionær i svensk valuta.

Den Stutteri Hjortebo-opdrættede Academy Award-hingst har nu vundet ni af sin karrieres 17 starter, og det er fordelt med tre sejre hver som 3-, 4- og 5-årig.

Karmastrikesback har tilmed en fremragende statistik på Klampenborgs græs, hvor han nu har vundet otte af sine 11 starter.

Han indledte året efter et handicap på 85, men er hurtigt sprunget til sit nuværende tal på 92.


Monza/Elione Chaves vinder med kort hoved foran Petrushka/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Monza/Elione Chaves vinder med kort hoved foran Petrushka/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Løbsdagen bød på hele tre opgør for den yngste årgang. Forud for iKeyVet Auktionsløb havde Bent Olsen og Tine Hansen lagt ud med sejre til henholdsvis Monza og Mx Five.

Monza (Footstepsinthesand), som allerede aflagde sin maidentitel i begyndelsen af juni og siden har fulgt op med flere gode storløbspræstationer, snuppede årets anden sejr under Elione Chaves – men det var først efter hård kamp med Søren Jensens lovende debutant Petrushka (Reliable Man), som kom ganske tæt på til slut og ikke ligner en hest som forbliver maiden ret længe.

Monza og Elione Chaves med Kjeldsbjerggaards Laila Jeppesen og Marc Elsborg. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Monza og Elione Chaves med Kjeldsbjerggaards Laila Jeppesen og Marc Elsborg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

De to første havde trekvart længde til vinderens staldkammerat Easter Surprise (Mayson), hvorefter der var langt til debuterende Dave (Falco) og staldveninden Queen Imola (Lilbourne Lad).

Førstepræmien var 30.000 kroner værd for Kjeldsbjerggaard ApS, som et døgn forinden spenderede mere end 1,3 millioner kroner på åringer under Scandinavian Open Yearling Sale.


MX Five og Manuel Santos aflægger maidentitlen foran Bijou/Rafael De Oliveira og Miintaka/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Mx Five og Manuel Santos aflægger maidentitlen foran Bijou/Rafael De Oliveira og Miintaka/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Kort tid efter Monzas sejr var det Tine Hansens breeze up-import Mx Fives tur til at besøge vindercirklen.

Finjaan-sønnen var blevet kastreret siden debuten, og han var helt anderledes med denne gang for Manuel Santos.

Parret førte hele vejen og vandt med en god halv længde foran Bijou (Mingun), som ligeledes viste klar forbedring i forhold til debuten. På tredjepladsen fulgte Miintaka før Flamingo Dancer og Noble Fortune.

Mx Five ejes af Stald Spitco og blev købt for 7,000 guineas på Tattersalls Breeze Up & HIT Sale den 7. maj.

Den brune vallak er halvbror til Bent Olsen-trænede Sliceoflife, og moderens tredje afkom – en hingståring efter Alhebayeb – er nu ligeledes i Skandinavien efter for få uger siden at være blevet købt af Francisco Castro på Goffs UK Silver Yearling Sale i Doncaster.


Davicii og Ina Veronika Toverud på vej mod en sikker sejr. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Davicii og Ina Veronika Toverud på vej mod en sikker sejr. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Flere doubler…

Tine Hansen fik endnu trænersejr på dagen med Stald Klampenborgs Davicii, som med lærling Ina Veronika Toverud i bøjlerne sejlede igennem den bløde efterårsbane og besejrede de to 3-årige staldkammerater Hongkong Honcho og Lucy Liu.

Reel Quest og Ina Veronika Toverud. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Reel Quest og Ina Veronika Toverud. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Davicii blev Ina Veronika Toveruds anden vinder på dagen, idet hun tidligere også havde redet Reel Quest til dennes tredje triumf i sæsonens imponerende 15 starter.

Finn Ind Again og Dina Danekilde. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Finn Ind Again og Dina Danekilde. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Reel Quest trænes af Inge Mette Dejgaard, som i løbet forinden også havde været i vindercirklen for at modtage Finn Ind Again og Dina Danekilde.

Finn Ind Again, der elsker de bløde efterårsbaner, trodsede sin alder af 11 år og vandt for anden gang i denne sæson.

På andenpladsen fulgte Ina Veronika Toverud i bøjlerne på Bettina Andersens Footstepsofspring, mens Brian Wilsons Saint George blev tredje for Oliver Wilson.


Yes Sir/Nicolaj Stott aflægger maidentitlen på afstand af Go Win Casino/Frederick Salvador. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Yes Sir/Nicolaj Stott aflægger maidentitlen på afstand af Go Win Casino/Frederick Salvador. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Yes Sir var ventetiden værd

Beatrice Marsing måtte på det nærmest værst tænkelige tidspunkt vælge at lade 3-årige Yes Sir halsoperere i juni måned, og dermed var alle chancer for at nå med i Dansk Derby og sommerens øvrige storløb forsvundet.

Nu ser det dog ud til, at det var ventetiden værd, for Yes Sir gjorde et stærkt comeback over 1800 meter og aflagde med største lethed maidentitlen foran sidste års Produce Stakes-2’er Go Win Casino.

Nicolaj Stott lignede en kommende vinder hele vejen i bøjlerne på Yes Sir, som med sin lange aktion nærmest cantrede sig til føringen kort inde i opløbet.

Beatrice Marsing tager imod sin 3-årsvinder Yes Sir. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Beatrice Marsing tager imod sin 3-årsvinder Yes Sir. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Binary File-sønnen, der er halvbror til bl.a. Stradivarius, vandt med fem overlegne længder og ligner en gedigen kandidat til årets sidste danske klassiker, Dansk St. Leger, som rides på Klampenborgs næste løbsdag den 30. september.


Mink's Chanel og Victoria Larsen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Mink’s Chanel og Victoria Larsen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Efter tre andenpladser på stribe var turen endelig kommet til Pia Larsen Jensens Mink’s Chanel, der med Victoria Larsen på ryggen vandt Lærling/Amatør Handicap foran Miss Else/Linda Bro og Danzing Princess/Maria Jørgensen.


Checkitoutcharlie vinder foran Magic Intenzo. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Checkitoutcharlie vinder foran Magic Intenzo. Photo: Burt Seeger / US Photo.

Susanne Sivrup-Rosenqvists Checkitoutcharlie havde ikke vundet løb siden den 26. september 2015, hvor han vandt over 1800 meter på Klampenborg.

17 starter senere og over 2200 meter var han atter først i mål for Shane Karlsson, der på trods af to kilos overvægt fik presset hesten foran Magic Intenzo/Dayverson De Barros.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top