Storløbs-hattrick af Wido Neuroth på Täby

Endnu engang manifesterede Wido Neuroth sin førsteplads på den skandinaviste træner-trone, da han søndag eftermiddag kunne rejse hjem fra Stockholm med tre storløbssejre.


Årets sidste klassiske løb i Skandinavien, Svenskt St. Leger over 2800 meter, havde samlet ni startende heste og det var med Stall Perlens Nobileo i den klare favoritrolle. Nobileo kom fra andenpladser i både Svenskt og Norsk Derby, så det var fuldt fortjent at Galileo-sønnen i sidste forsøg fik en klassisk sejr med sig. Under irske Eddie Ahern var Nobileo med fremme fra start, og i begyndelsen af opløbssvinget kunne duoen uden problemer sætte de to tidligere St.Leger-vindere Omoto Sando og Django af, og kunne herefter klappes hjem til en overlegen 7½ længdes triumf. Omoto Sando tog andenpladsen foran Django.


Appel Au Maitre uden konkurrence

Der var 235.000 kroner i førstepræmie tilStall Perlen i NorskSt.Leger, men allerede i det foregående løb havde de blå/hvide norske ejerfarver været en tur forbi vindercirkelen, da 2-årige AppelAu Maitre var uden konkurrence i Vinterfavoriternas Pris. Den franskfødte Starborough-søn var forrygende gående under hele løbet, og Eddie Ahern behøvede på ingen måde at folde sig ud for at ride hesten over målstregen med fem lette længder ned til River Boy og Barros Jarpa på de næste pladser. Det var anden karrierestart for Wido Neuroths nye stjerne, og Eddie Ahern udtalte efterfølgende, at han var ret sikker på at netop denne hest starter som favorit i næste års svenske Derby. Førstepræmien til Stall Perlen var denne gang 203.000 kroner.


Funny Legend vil ikke blive savnet af konkurrenterne!

Når den 5-årige Funambule-datter fortsætter sin karriere i avlen, vil hun blive savnet af spillere og tilskuere, der gang på gang har set dette fænomen sætte den skandinaviske hoppe-elite eftertrykkeligt på plads. Det er dog helt sikkert, at hun ikke vil blive savnet blandt konkurrenterne, og denne eftermiddag beviste hun atter engang hvorfor. Lanwades Stud Stakes (L) over 1600 meter blev spil til ét mål for vidunderhoppen, der under KimAndersen fik serveret sin velkendte passive rejse, inden hun avancerede rundt opløbssvinget og tidligt overtog kommandoen, for derefter at sige farvel til konkurrenterne og i ensom majestæt cantre først over stregen – fem længder foran Poliaurea og Born to Win på de næste pladser. Dermed fik Stall E & F’s hoppe endnu en Listed-sejr på meritlisten, samt 113.000 kroner i førstepræmie, og hendes konkurrenter må vente et år endnu før tronen bliver ledig – for Skandinaviens Dronning fortsætter løbskarrieren endnu et år!.


Ellicat triumferede i Breeders’ Trophy Juvenile

I Breeders’ Trophy Juvenile over 1350 meter dirt track blev det endnu en triumf for avlshingsten Funambule, idet Erna Van Doorns Ellicat fortsatte sin status som ubesejret. Under Jacob Johansen skød Ellicat ubesværet frem til front rundt opløbssvinget, og selv omEddie Ahern hårdt jagtede endnu en sejr for Wido Neuroth på ryggen afIlo, var der ingenting at gøre imod Ellicat, der sejrede med tre længder. Zavann Zaid tog tredjepladsen foran Copperfield. Førstepræmien i Breeders’ Trophy Juvenile var 208.321 kroner. Tidligere på dagen havde Bendik Bö-trænede Monza vundet Juvenile Consolation for Per-Anders Gråberg.


Passport fra start til mål i Songline Classic (L)

Songline Classic over 2000 meter dirt track havde på forhånd Maybach som den klare favorit, men løbet blev allerede kort efter start “stjålet” af jockey Mark Larsen, der på ryggen afLennart Reuterskiöld Jr-trænede Passport stak af fra de øvrige og en overgang havde mere end 15 længder ned til resten af feltet. Passports føring skrumpede ind i sidste del af opløbssvinget, men Larsen formåede at holde gang i Caerwent-sønnen, der til sidst galopperede over målstregen med to længder i behold til Maybach, mens Moltas og Crimson And Gold kom ind på de næste pladser.Der var 119.000 kroner i førstepræmie til Passport, der både er ejet og opdrættet af Stall Question.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top