fbpx

Stor skandinavisk købelyst i Doncaster

Der var stor skandinavisk købeaktivitet i det nu overståede Doncaster Sales i England, hvor ni heste blev købt og importeret til Danmark.


Klampenborg-træner Sven Christensen fik hammerslag på den 2-årige Averti-datter Loch Clutha, der kommer fra samme familie som Polar Cup (Gr.3)-vinderen Musadif. Loch Cluthas tredjemor Songs Jest er i øvrigt mormor til Averti (!). Den nyimporterede hoppe starter allerede på lørdag i et maidenløb på Klampenborg.

Tina Mortensen og Michael Sørensen erhvervede sig den 3-årige Indian Lodge-datter Midge’s Girl, der er vinder over 1400 meter i år og søster til to øvrige vindere. Moderen Blue Sky Lady er selv søster til den i Skandinavien så velkendte Alpine Pass, der vandt flere storløb på disse breddegrader, heriblandt Morten Klaveness Minneløp (L) og Bloomers’ Vase (L), og hun var desuden anden i Sceptre Stakes (L).

Tina Mortensen og Michael Sørensen købte i øvrigt en 3-årig Desert Prince-datter, Macho Dancer, der har seks placeringer i 13 fladløbsstarter. Hoppen er halvsøster til to vindere i England.

Henrik Olesen gjorde et interessant køb i den 3-årige vallak Dzani. Dzani er efter Singspiel og Fairy King-hoppen Heuston Station, der selv er helsøster til Gruppe-1-vinderen Pharaoh’s Delight og halvsøster til den mangedobbelte skandinaviske storløbsvinder Kateb, som desværre gik bort tidligere i år.

Familien Tølbøll købte den 5-årige vallak Constable Burton efter Foxhound. Hesten har ikke vundet i år, men det er tidligere blevet til sejre i både flad- og forhindringsløb.

Ulla Frydensberg fik den 3-årige Mujadil-søn Ponty Carlo med hjem til Nordjylland. Ponty Carlo er helbror til Donegal Shore, der har været placeret anden i Doncaster Stakes (L). Ponty Carlo har endnu ikke selv været placeret i væddeløb.

Ulla Frydensberg fik to øvrige heste med sig hjem til Danmark, heriblandt den 3-årige vallak Soviet Legend (Soviet Star). Hesten vandt en enkelt gang som 2-årig, men har ikke slået til i år i England. Han er godt trukket som søn af den Gruppe-2-vindende hoppe Another Legend. Tredje Ulla Frydensberg-køb var den 3-årige hoppe Mullady Penelope (Mull Of Kintyre), der vandt et handicap på Brighton den 9. september i år. Hun er desuden søster til to øvrige vindere.

Endelig var Karen Grethe Jensen også på pletten med købet af den 2-årige Fighting Mood (Mujahid), der var uplaceret i sin hidtil eneste karrierestart. Fighting Mood er halvbror til Gruppe-3-vinderen Merlin’s Ring og den i Skandinavien kendte Barg. Hoppen er også halvsøster til Lifesforliving, der i avlen har produceret Dianalöpning-vinderen Lake St Clair.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top