fbpx

Stor opvisning af Double Nine i York Stutteri Valpréløb

Træner Marc Stott og jockey-lillebror Nicolaj Stott havde endnu et frugtbart samarbejde onsdag aften i Århus, hvor York Stutteri Valpréløb var hovedbegivenheden med en førstepræmie på 42.400 kroner.


Nicolaj Stott tog ganske enkelt de øvrige ryttere i feltet ved næsen, da han rundt opløbssvinget overrumplede længe førende Blue Gallery/Sara Slot og kort inde på opløbsstrækningen allerede havde sikret sig en føring på mere end fem længder.

Ned gennem opløbet blev afstanden blot større til samtlige konkurrenter, og Eishin Dunkirk-hoppen vandt til slut fuldstændig afstoppet med Stott højt i bøjlerne.

Blue Gallery holdt hjem til andenpladsen, idet ingen bagfra havde noget at skyde med. Tredjepladsen tilfaldt Palagirl/Marcos Robaldo foran Lady File/Luis Santos, mens den store forhåndsfavorit, Imagine/Amanda Harbjerg, aldrig så ud til at trives i løbet og måtte nøjes med femtepladsen.

Sammen med førstepræmien vandt Familien Rosenbys Double Nine en fribedækning ved York Stutteris avlshingst, Binary File. Det var hoppens anden sejr i 2014 og tredje i alt på 20 starter.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top