Med Upplandlöpning, Jockeyklubbens Stolöpning, Stewards Cup og Guineas Trial som en del af et 11 løbs program, lades kanonerne til Bro Parks storløbssæson for alvor på onsdag. Startlisten er klar og inkluderer navne som Kick On, Like A King, Silent Night, Takeko, Maxmartin og Thunder Sea.

Elkær Stutteris eminente Kick On (Charm Spirit) har ikke overvintret i Dubai i år, og dermed har han også fået en lidt anden optakt til den nye sæson end tidligere.
Niels Petersen sender ham ud over 1600 meter græs i Upplandlöpning, hvor han bærer topvægten 62 kilo mod konkurrenter som Wido Neuroths Like A King (Kingman), Annette Stjernstrands Valence (Oasis Dream) og Annike Bye Hansens Admiral De Vega (Lope De Vega).
I Jockeyklubbens Stolöpning mødes otte hopper fra lige vægt – heriblandt Silent Night (Night Of Thunder), Takeko (Mehmas), Una Matina (Golden Horn) og Sea Lodge (Sea The Stars).
Og i Guineas Trial er der 14 heste til start med sæsondebut til bl.a. sidste års store 2-årsstjerne på Bro Park, Maria Anderssons Maxmartin (Barocci), som skal kryds klinger med bl.a. Wido Neuroths Thunder Sea (Night Of Thunder) og Niels Petersens norske Kriteriums-2’er Stripesof Stars (U S Navy Flag).

Se den foreløbige startliste til Bro Park, onsdag 24. maj herunder: