De største præmiesummer er ved at være uddelt i Europa, og der tegner sig et mere og mere sikkert billede af de spændende nye yngre hingste på kontinentet. De tre førende i de yngste årgange er således de samme som i septemter, og Top 5 i de yngste årgange er også de samme – med små forskydninger.

Det er også ved at være årstiden hvor de store stutterier offentliggør bedækningstakster for næste sæson.
Jeg viser i denne statistik takster for 2025 med, og der er helt sikkert et par hingste, der vil stige betydeligt til næste sæson.
Starman (Dutch Art) er lidt af en sensation som førsteårshingst, og Sergei Prokofiev (Scat Daddy), der er på vej mod sit andet Cropchampionat i træk, kan forventes at stige betydeligt.
De har været ret billige i 2025, mens andre hingste måske endnu ikke helt har levet op til forventningerne.
























































