fbpx

Startlisten til SOC og Dansk 2000 Guineas

Mandag morgen blev der starterklæret til årets hidtil største løbsdag på Klampenborg den kommende lørdag, hvor både Falkonertjenesten Scandinavian Open Championship (Gr.3), Dansk 2000 Guineas og Copenhagen Golden Mile skal afgøres.


Suspicious Mind ved sejren i Scandinavian Open Championship (Gr.3) 2020. Foto: Burt Seeger.

Falkonertjenesten Scandinavian Open Championship (Gr.3) får otte deltagere til start, hvoraf de tre er tidligere vindere løbet og de sejs er gengangere fra i fjor.

Giuseppe Piazzi (Galileo), Master Bloom (Pastorius) og Suspicious Mind (Appel Au Maitre) mødes atter på græsset i Hovedkvarteret, men denne gang er det Suspicious Mind der må bære det ekstra kilo på ryggen, som Gruppe-3-triumfen fra i fjor indebærer.

Bent Olsen satser på sin duo Grey Flash (The Factor) og Learn By Heart (Frankel), Rikke Bonde starter Springtime Carlras (Juniper Tree), Jessica Long kommer med Freestyler (Areion) og Lennart J:r Reuterskiöld giver sæsondebut til Gold Tyranny (Zoffany).

I sidste års udgave af Scandinavian Open Championship (Gr.3) vandt Suspicious Mind let med to længder foran Master Bloom, efterfulgt af Gold Tyranny og Freestyler.

Ginmann, der ikke er med i år, blev femte foran Giuseppe Piazzi, Learn By Heart og Privilegiado. Heller ikke sidstnævnte starter på lørdag.


Or Harry vandt Guineas Trial foran Good Fortune. Foto: Burt Seeger.

2021-udgaven af Dansk 2000 Guineas bliver med et lille felt på kun syv deltagere, og den helt store favoritværdighed ligger hos Jessica Longs Or Harry (Lawman), der efter sin opvisning senest i Guineas Trial skød helt til tops blandt de skandinaviskopdrættede i årgangen.

Or Harry skal først og fremmest krydse klinger med Bettina Andersens duo My Jamil (Al Shemali), der senest var tredje bag Marshi (Adaay) og My Vision (Al Shemali) i Mowerinaløb, og A Lady’s Man (Center Divider), som skal forsøge at vende de godt seks længders afstand til Or Harry fra Guineas Trial.

Niels Petersens Klampenborg-filial har en interessant outsider i form af Masseto (Appel Au Maitre), der i sin sæsondebut vandt med hals foran HollywoodBoulevard (Wilshire Boulevard), som han gav to kilo.

HollywoodBoulevard fulgte denne præstation op med en andenplads bag Purple Ace (Born To Sea) i lørdagens Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer på Øvrevoll, hvilket var et stærkt formboost til Masseto.


Foruden øvrige store opgør som Copenhagen Golden Mile og Championship Day Sprint, vanker der også et gensyn med Søren Jensen-trænede Good Fortune (Appel Au Maitre), der efter andenpladsen bag Or Harry i Guineas Trial nu går direkte ud over 2200 meter i 3-års Distancetest.

Her møder Good Fortune blot fire konkurrenter og ligner løbsdagens i særklasse største favorit.

I Copenhagen Golden Mile kan der også ses frem imod et revanchemøde fra Danish Jockey Club Cup (L) mellem Cathrine Erichsens Match Maker (Declaration Of War) og Niels Petersens King David (Elusive City).


Startliste til Klampenborg, lørdag 29. maj:


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top