fbpx

Startlisten klar til Pramms-dagen

Der kommer 10 deltagere til start i Jägersros millionopgør Pramms Memorial (L) på søndag, hvor Duca Di Como skal forsøge at rejse sig efter sin sygdomsramte sæsondebut.


Stormy Ocean (Jacob Johansen) slår Couples (Maikel Narvaez) og Duca Di Como (Elione Chaves) i ITM Spring Mile (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Den forsvarende Pramms-vinder skal springe af fra spor fem og får som sædvanligt Elione Chaves på ryggen i kampen mod bl.a. Spring Mile (L)-vinderen Stormy Ocean (Mingun), Songline Classic (L)-vinderen Jazz Explosion (Red Jazz) og forrige års Pramms-vinder Plata O Plomo (Paddy O’Prado).

Søndagens andet Listed-opgør, Jägersro Sprint over 1200 meter, får ikke deltagelse af de seneste tre års vinder I Kirk (Eishin Dunkirk).

I Kirk blev ikke starterklæret mandag morgen, hvilket efterlader et felt på syv deltagere og noget der ligner et helt åbent opgør.

Södra Skåningernas Derbytest over 2200 meter starter otte 3-årige navne, heriblandt Cathrine Erichsens ubesejrede Purple Ace (Born To Sea), som bl.a. skal prøve kræfter med Brian Wilsons Noifsandbuts (Iffraaj) og Lennart J:r Reuterskiöld-trænede War Hawk (Appel Au Maitre).

Palm Springs vinder Svenskt Kriterium foran War Hawk og Brunello. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Netop Lennart J:r Reuterskiöld giver også sæsondebut til Sveriges højest handicappede 2-årige hest i 2020, Wolfof Vancouver (Speightstown), der pudser Voter-formen af i et stærkt besat 3-årsløb over 1600 meter.

Hér skal Wolfof Vancouver bl.a. krydse klinger med den ligeledes sæsondebuterende svenske Kriteriumsvinder Palm Springs (Juniper Tree) og Wido Neuroths norske Kriteriums-2’er Like A King (Kingman).



Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top