fbpx

Startlisten klar til Norges Derbydag

Annike Bye Hansens svenske Derbyvinder Hard One To Please fik spor fem ved fredagens starterklæring til Norsk Derby 2022, og Fast Company-sønnen møder 14 konkurrenter i opgøret om 1.385.000 norske kroner.


Bliver det Derbysejr nummer to på søndag for Annike Bye Hansen og Hard One To Please?. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hard One To Please blev i Svenskt Derby redet til sejr af Oliver Wilson, men denne gang har Jacob Johansen overtaget tøjlerne.

I stedet sidder Oliver op på Wido Neuroths hoppe Sea Lodge (Sea The Stars), mens Jan-Erik Neuroth som forventet har valgt Derby Trial-vinderen Pas De Faux (Vadamos).

Bent Olsen har starterklæret Lone Kaj-Nielsens duo Pjerrot (Hard Spun) med Elione Chaves og Geoffrey (Dark Angel) med Per-Anders Gråberg – og datteren Lea tager turen fra Aarhus med Karin Sallings Sir Chaplin (Appel Au Maitre), der skal rides af Martin Rodriguez.


Pas De Faux ligner den værste konkurrent til Hard One To Please i Norsk Derby. Foto: Roger Svalsrød / hesteguiden.com.

Niels Petersen står for en gangs skyld ikke med favoritten til årets norske Derby, men til gengæld sadler han ikke mindre end seks af de 15 kandidater.

Højest handicappet er den svenske Derby Trial-vinder Chiefof Comanches (Gormley), der rides af Andreas Tapia Dalbark, efterfulgt af 1000 Guineas-vinderen Intella (Intello), Chianti (Zarak), Crack The Sky (Nathanie), Street Smart (The Gurkha) og Comandor (War Command).

Desuden starter Cathrine Erichsens Entangle Rose (Flintshire), Halvard Somas Holiday (Juniper Tree) og Tobias Hellgrens Utopio (Protectionist).


King David kommer med tre storløbssejre på stribe, men har aldrig tidligere vundet Marit Sveaas Minneløp (Gr.3). Han bliver formentlig favorit i årets udgave. Foto: Burt Seeger.

I Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) bliver der hverken gensyn med Square De Luynes (Manduro) eller Kick On (Charm Spirit), men Petersen står alligevel med en stærk trio i opgøret i form af King David (Elusive City), White Heart (Camelot) og Wishformore (Center Divider).

King David sluttede i fjor som tredje i opgøret bag førnævnte Square De Luynes og Kick On, som han altså undgår at møde nu.

Hjemmeholdet udgøres yderligere af Swedish Dream (Helmet), Match Maker (Declaration Of War), Like A King (Kingman), Simply Minds (Belardo) og 3-årige Hotline Bling (Cotai Glory).

Fra Sverige kommer Tobias Hellgren med Quebello (Sea The Moon) og Annette Stjernstrand med Valence (Oasis Dream), mens Bent Olsen sadler Klampenborg-gæsten Grey Flash (The Factor).


Duca Di Como skal bl.a. møde Could Be King og Sanary i Giant Sandman Polar Cup (L). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Derbydagen byder på yderligere storløbsopgør som hoppernes Lanwades Stud Stakes (L), Giant Sandman Polar Cup (L), The Heatherwold Cup, Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer og Drømmemilen.


Den foreløbige startliste til Øvrevoll den 21. september kan ses herunder.

Programmet kan downloades hér.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top