fbpx

Starke “überlegen” i Deutsches Derby (Gr.1)

Søndagens BMW Deutsches Derby (Gr.1) i Hamborg blev en stor triumf for træner Peter Schiergen, der sadlede både vinderen og andenhesten i millionopgøret over 2400 meter.



Sejren gik til Samum-sønnen Kamsin efter et genialt ridt af Andrasch Starke, der atter engang viste sin overlegenhed i den tyske jockeyliga.

Kamsin overtog straks efter start føringen i løbet, og Andrasch Starke kunne herefter kontrollere hver en milimeter af opgøret fra fronten.

Feltet bumlede af sted på bagsiden uden initiativer fra feltets øvrige ekvipager, og da Starke trykkede på knappen i sidste del af opløbssvinget fik Kamsin et afgørende forspring der ikke var til at hente igen. Hingsten vandt til slut med tre lette længder før staldkammeraten Ostland/Adrie De Vries og den engelske gæst Top Lock/Martin Dwyer.

Løbets favorit Liang Kay/Terry Hellier sluttede på fjerdepladsen, mens Aiden O’Briens efteranmeldte King Of Rome ligesom Top Lock led kraftigt under det lave tempo undervejs. Fredrik Johansson havde aldrig noget at gå med på ryggen af Agapanthus, der sluttede på sidstepladsen – i øvrigt lige bagved staldkammeraten Waltzertraum/Frankie Dettori.

Førstepræmien var 321.000 euro værd for Kamsins ejer Stall Blankenese, der selv vandt BMW Deutsches Derby tilbage i 2000 med Kamsins far Samum. Samum blev dengang ligeledes redet til sejr af Andrasch Starke, der denne søndag vandt sit femte tyske Derby i Hamborg.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top