Norske Bente og Magne Jordangers Stall Perlen og danske Carsten Baagøe Schous BS Racing starter fredag eftermiddag mod hinanden i Deauville, hvor førstnævntes Zeloro og sidstnævntes Feet Of Fear dyster i et 3-årshandicap over 1900 meter.
Der er 16 deltagere med i opgøret Prix d’Engerville, som har en samlet præmiesum på €25.000 med halvdelen til vinderen.
Da Stall Perlens Zeloro (Zelzal) er opdrættet i Frankrig, er der yderligere €18,750 at kæmpe om fordelt mellem de fem første i mål.
Zeloro trænes af Pia Brandt og Feet Of Fear (Ten Sovereigns) af Francois Rohaut.