fbpx

Danske Spil fældet af sponsor

Lørdagens hovedsponsor på Klampenborg Galopbanes finaledag, HK Entreprise, stod også bagved de bank der blev givet til Danske Spil i totalisatoren.


Det var nemlig HK Entreprises firmagæster, der i Racing Club sammensatte den gevinstgivende V5-bon til 200.000 skattefrie kroner, som spilleselskabet nu må punge ud med som følge af deres V5-garanti.

Der blev blot spillet 90.000 kroner i Klampenborgs V5-spil, og en uden V5-garantien ville en enkelt rigtig bon have udløst i omegnen af 50.000 kroner – men Hjalte Kjems og kompagni kunne fra balkonen i Racing Club brøle svenske Trombino først over stregen i sidste afdeling og på mandag grine hele vejen til banken på Danske Spils bekostning.

“Vi havde lukket sidste afdeling helt, så vi vidste på forhånd at vi ville vinde – men ikke hvor meget vi ville vinde”, jublede en glad Hjalte Kjems på Klampenborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top