fbpx

Solvana overlegen i Rosengårdlöpning

Wido Neuroth og Fredrik Johansson har nu for alvor fundet topformen, og efter en flot Stockholm Cup-dag i søndags, kunne det tysk/svenske makkerpar føje endnu en storløbssejr til samlingen da Selkirk-hoppen Solvana tog en overlegen sejr i Rosengårdlöpning over 1200 meter på Jägersro.


Solvana stod klart bedst til på tallet i løbet, men på forhånd var der sat et stort spørgsmål til den korte distance. Dette var dog ikke noget som hverken Neuroth eller Johansson var nervøse for, og i selve løbet fik Solvana vist hvorfor! Hoppen fik en perfekt indvendig rejse fra start i ryg på forhåndsfavoritten Road To Heaven/Jacob Johansen.

Rundt opløbssvinget trak Fredrik Johansson sin hest ud i tredje spor, og kort inde i opløbet fik Solvana marchordre og trak overlegent fra det øvrige felt. Danskopdrættede Walk On By sluttede bedst af til andenpladsen for Manuel Santos, mens længe førende Zack’s Key/Manuel Martinez holdt tredjepladsen før Road To Heaven/Jacob Johansen og Philitagain/Espen Ski.

Førstepræmien i Rosengårdlöpning var 136.500 svenske kroner og tilfaldt Stall EOS, der både ejer og har opdrættet Solvana. Stall EOS ejede også Solvanas mor Simmering, der både vandt Norsk 1000 og 2000 Guineas, M&T Klaveness’ Minneløp (L), samt storløb i både England og Tyskland.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top