fbpx

Søren Jensens heste udgår i aften

Ingen af Søren Jensens tre starterklærede heste kommer til start på Klampenborg i aften. Træneren har slettet hele styrken her fredag formiddag.


”Jeg vil ikke starte dem på en bane der er hård som beton, og jeg har fuld opbakning fra hesteejerne”, fortæller Søren Jensen.

De tre slettede navne er 3-årige Gaia og Isetan, samt 4-årige Giulia.

“Der er simpelthen gjort for lidt fra banens side til at skabe et nogenlunde underlag. Om det er manglende evne eller vilje skal være usagt, men det skuffer mig”, siger den tidligere mangedobbelte championtræner.

Den bundsolide banemester, Allan Arndt, har været sygemeldt igennem længere tid nu, og det kan vel være en del af forklaringen?

”Det spiller muligvis ind, men det er ingen undskyldning. Vejrudsigten har været kendt igennem længere tid, så det her er bare ikke godt nok. Jeg starterklærer formentlig alle tre heste igen på mandag, og håber, at ledelsen har lært noget af det i dag, så mine heste kan starte på næste lørdag”, beretter Søren Jensen.

Med Jensens udgåede heste er der blot fire navne til start i hver af de to første V4-afdelinger, idet Andy Kidney tidligere på dagen også har slettet Vargar i V4-2. Desuden er dagens maidenløb over 1400 meter nu reduceret til fem startende.


ZwickyLeaks: Klampenborg, 25. maj.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top