fbpx

Slut med galopløb i Odense og Aalborg?

Trav- og galopsporten i Danmark kan se frem imod en række væsentlige strukturændringer, hvis det står til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.


Formanden Jim Stjerne Hansen har udarbejdet et oplæg omkring bl.a. etablering af et fælles driftsselskab og sportssekretariat.

Samtidig lægges der op til at der skal ske en opdeling af banerne, således at Charlottenlund Travbane, Jydsk Væddeløbsbane, Odense og Aalborg bliver såkaldte ‘opvisningsbaner’ med løb året rundt.

I følge HFF’s oplæg skal Jydsk Væddeløbsbane og Københavns Galopbane være galopsportens ‘opvisningsbaner’, mens al galopsport skal ophøre i Odense og Aalborg.

‘Hvad er det egentlig der sker?’

Sådan udtrykkes formålet med en række spontane møder, der er igangsat blandt Provinsens trav- og galopfolk, der tydeligt er meget frustrerede over forslaget.

Københavns Galopbanes sportschef Tom Christensen udtaler til Væddeløbsbladet, at der er tale om en ren katastrofe for galopsporten, hvis to ud af tre baner i Provinsen lukkes.

Professionelle trænere og hesteejere vil hurtigt falde fra og direkte medvirke til sportens endeligt. Ivan Hansen, formand for Fyns Galopklub deler frustrationen og udtaler sig også til Væddeløbsbladet:

“Som jeg kender forslaget, så bliver det døden for galopsporten”, og “Jeg mener, at Dansk Tipstjeneste efter købet af DanToto stort set har gjort hvad der passer dem – og det er ikke til gavn for væddeløbssporten – hverken galop eller trav”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top