Slava Ukraini på endnu et Breeders’-togt

Stald Handshakes Slava Ukraini, som ikke har tabt et løb i Skandinavien siden 15. oktober i fjor, starter på søndag atter som storfavorit i Breeders’ Prize Classic hjemme på Øvrevoll. 12 heste blev starterklæret i opgøret tirsdag morgen.


Slava Ukraini på vej rundt tribunesvinget i The Macallan Dansk Derby på Klampenborg. Han møder igen de to øvrige heste på billedet, Cotton Eye Joe og Gravity. Foto: Burt Seeger.

Moohaajim-sønnen står fem kilo bedre inde i opgøret end Cotton Eye Joe (Appel Au Maitre), som var anden bag sin staldkammerat i The Macallan Dansk Derby og tredje bag samme i både Jockeyklubbens 2000 Guineas og senest i Breeders’ Trophy Classic på Bro Park.

Tredjebedst på 82 til står Lennart J:r Reuterskiölds Waldemar (Juniper Tree), to kilo bedre end Jessica Longs 2000 Guineas-vinder Bud (Moohaajim), Bettina Andersens Derby-3’er Lucien (Hurricane Red) og Søren Jensens Derby Consolation-vinder Dunkerque (Appel Au Maitre).

Der rides om en samlet præmiesum på 813.666 norske kroner i Breeders’ Prize Classic, hvoraf halvdelen tilfalder vinderen.


Canadian Kylie og Martin Rodriguez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

I Breeders’ Prize Sprint over 1370 meter er der lidt over en kvart million norske kroner til vinderen, og hér ser det langt mere tæt ud i toppen.

Lennart J:r Reuterskiölds Canadian Kylie (Hallucinate) topper listen på 80, et kilo over Silja Størens Sid Game (Moohaajim) og to mere end Fredrik Reuterskiölds Carter (Swipe).

I Norsk Kriterium om 273.000 kroner valgte Niels Petersen hverken at starterklære sin dobbelte storløbsvinder Mount Lordbatten (Connect) eller Svealand-2’eren Stamford Street (Shalaa).

Kjell Hroar. Foto: Anders Kongsrud / www.hesteguiden.com.

Staldens eneste repræsentant bliver Rockofthemountain (U S Navy Flag), som skal krydse klinger med Wido Neuroths skandinaviske 2-årsmester Schamyl (Appel Au Maitre), ligeledes Neuroth-trænede Amason (Appel Au Maitre), Silja Størens duo  All Star Bling (Sea The Stars) og Empress Bling (Night Of Thunder), samt Cathrine Erichsens overlegne debutvinder Kjell Hroar (Zoffany).

Listed-opgøret Arnfinn Lunds Minneløp over 1600 meter ligner i første omgang en duel mellem Wido Neuroths Like A King (Kingman) og Niels Petersens Kick On (Charm Spirit).

Like A King. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

De to heste står begge med et handicap på 93, to kilo mere end Silja Størens Hotline Bling (Cotai Glory) og tre mere end Petersens Wishformore (Center Divider).

Desuden starter Tuwaiq (Elzaam), Simply Minds (Belardo), Purple Ace (Born To Sea), Buddy Bob (Big Bad Bob) og Global Gathering (Bated Breath).


Se startlisten til Øvrevolls storløbssøndag herunder:


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top